Af Morten Reil Sørensen
"Det handler om at definere sig selv negativt. Det kan i nogle tilfælde være en god ide at tale om det, man er imod - for at finde ud af, hvad man er for", siger chefredaktør for Fyens Amts Avis, Troels Mylenberg. Han er kommet for at give årsmødets 350 privatskoleledere et crashkursus i journalistik og minde dem om deres forpligtelse. De skal udnytte den frihed, de er blevet givet. Også ytringsfriheden.
"Hvad taler skolefolk om, når de er i medierne?" spørger Troels Mylenberg og svarer:
"Sig selv. Det er meget naturligt, når man bliver spurgt. På højskolerne kan man ikke tale om andet, og slet ikke, når man er i krise," siger Troels Mylenberg, som selv er tidligere højskoleforstander.
Det er bare ikke nok at holde bolden på sin egen bane, når man er i medierne. Her kæmper man om pladsen med en hel hær af mediepersonligheder, som har luret, at det i dag nærmest er finere at føle noget end at vide noget. For skolefolk ligger det derimod indgroet, at man skal lyde klog og ikke kritisere andre. Derfor taler man helst om sig selv, sin krise, sin succes, fortiden, Grundtvig og ikke mindst dannelse.
"Uha, dannelse er godt," siger Troels Mylenberg lidt ironisk og peger på et problem:
"Hvem vil række hånden op og sige, at de er imod dannelse?" lyder det retoriske spørgsmål, inden chefredaktøren løfter sløret for et af de mindre fine tricks, som han må erkende, at medierne ofte bider på. For eksempel er folkeskolen igennem de sidste to årtier blevet kritiseret sønder og sammen ved hjælp af et velkendt værktøj fra spindoktorens værktøjskasse: Hvis der ikke er en fjende, så opfind én.
"Hvis man har et synspunkt, som ingen for alvor er imod - så lader man som om, at nogen er imod. Det har været meget nemt i folkeskolen i de sidste tyve år at gøre folkeskolen til fjende. Fagligheden skal op! Skolebøgerne skal være nyere og bedre! Jamen er der nogen, der er imod?" lyder spørgsmålet fra chefredaktøren. Nej. Det er sådan et ikke-udsagn på linje med at være fortaler for dannelse. Alligevel er det lykkedes at sætte en dagsorden imod folkeskolen.
Og så er det, at Troels Mylenberg vender tilbage til det med, at privatskolerne skal udnytte deres frihed. Ellers bliver de måske udråbt som fjenden en dag.
"Frihed er retten til at drive skole og lære hinanden det, vi synes er vigtigt. Det er en af grundstenene i det danske samfund. I friskoleloven står, at I må gøre, hvad I vil. Man behøver ikke engang være læreruddannet. Det står bare, at skolelederen skal beherske dansk i skrift og tale. Kan man få det meget federe?" spørger Troels Mylenberg og tilføjer lidt provokerende, at jo måske - hvis man kunne få lidt flere penge at lave frihed med. I hans optik følger der ansvar med friheden. Og der er alt for få skolefolk, som deltager i den faglige debat. Også privatskolerne skal være med til at kvalificere debatten og fortælle hvorfor det er en god ide, at vi har indrettet samfundet og uddannelsessystemet, som vi har. Hvad friheden kan bruges til. Og hvad den ikke kan bruges til.
"I er voksenlivets ungdomshus. Når jeg som borger i det her land er med til at give jer de her rammer, så forventer jeg, at I kommer ud og rører ved dem. Kigger I jer nogensinde i spejlet og spørger: Udnytter jeg det? Ved vi, hvor rammerne er? I har pligt til at komme ud at røre rammerne. Jeg har en til vished grænsende fornemmelse af, at de frie skoler ikke er bevidste om, at hvis man ikke udnytter friheden - så begrænses den," siger Troels Mylenberg.