Af Morten Reil Sørensen
Kære venner. I dag er det præcis 90 år siden, denne forsamling mødtes for første gang" siger Kurt Ernst og vender sig mod det store lærred bag sig. Her er dagsordenen fra det, der dengang hed Realskoleforeningens årsmøde i 1921. Af Punkt 3 fremgår det, at foreningen skulle diskutere ’prioriteringer for ny tilskudslov’.
"Og hvad er der så sket på de 90 år? Ikke en dyt," lyder det lunt fra talerstolen. Salen klukker, mens Danmarks Privatskoleforenings formand fortæller, at han i dette års mundtlige beretning også berører nogle af de samme temaer som i de foregående år. Det skyldes, at mange af udfordringerne er de samme.
"Der er i både politik og pædagogik en tendens til, at intet er nyt – højst indpakningen. Alt går i ring. Men ambitionen om at flytte sig og den frie skole er uforandret stærk for foreningen. Man skal tro på en bedre skole og en bedre verden, hvis man vil beskæftige sig med børns opvækst, opdragelse og oplysning. Det handler igen om, hvordan vi i det store fællesskab – i samspillet mellem forening, bestyrelse og sekretariat - kan skabe de bedst mulige rammer for godt 47.500 børn på 132 privatskoler, " siger Kurt Ernst og berører velkendte temaer som dannelse og forældrenes betydning, inden han atter vender sig mod en af topscorerne målt på taletid ved foreningens seneste årsmøder.
"Specialundervisning... skal vi nu høre om det igen, tænker de fleste af jer nok? Ja, det skal I," lyder det veloplagt fra en både selvironisk og sarkastisk Kurt Ernst. Det sidste ikke mindst i forhold til de politiske forhandlinger, som i folketingsåret 2010-11 stod i valgets tegn.
Siden sidste årsmøde har Danmarks Privatskoleforening forhandlet med skiftende ministre om at få sat gang i det lovede analyse- og udvalgsarbejde på specialundervisningsområdet. I foråret kom drøftelserne også til at handle om VK-regeringens forslag om, at en del af de frie grundskolers samlede driftstilskudsbevilling skulle gå til en pulje til skoler med mindre end 25 procent tosprogede elever og tilvækst af tosprogede elever. DP påpegede, at den ide ikke var ’særlig liberal’, og under et møde i april måned tog undervisningsminister Troels Lund Poulsen da også forslaget af bordet igen. Ved et møde i august mindede foreningen ministeren om, at hans forgænger, Tina Nedergaard, ved DP’s årsmøde i 2010 luftede muligheden for en revision af Tvindlovens bestemmelse om de frie skolers afstandskrav, så privatskoler kan oprette afdelinger uden for hovedskolen. Den tanke var han ifølge Kurt Ernst ikke afvisende overfor, men dog forbeholden. Samme dag handlede drøftelserne om særlige IT-tilskud på finanslov 2012, og også specialundervisningen var igen på bordet - denne gang med en imødekommende minister og opklaring i sigte. Og dagen efter blev valget så udskrevet.
"Politik kan indimellem forekomme lettere parodisk. Det var i hvert fald følelsen, da den tidligere undervisningsminister dagen før valgets udskrivelse omsider gav os tilsagn om, at det ønskede analyse- og udvalgsarbejde nu ville blive sat i gang. Og nu starter vi så forfra. Nye folk, men de samme udfordringer," siger Kurt Ernst og vender sin opmærksomhed mod den nye regering.
For hvad vil den egentlig på skoleområdet, den nye regering? Og hvad vil ministeren for det nye Ministerium for Børn og Undervisning, Christine Antorini? Ja, på grund af tidspres har den helt nye minister set sig nødsaget til at melde afbud til Danmarks Privatskoleforenings årsmøde og toner i stedet frem på lærredet i en videohilsen:
"Jeg glæder mig til at have et godt samarbejde med jer, og vi har mange fælles opgaver. En af den nye regerings store mål er, at helst alle unge - i hvert langt de fleste unge - skal ende med at få en ungdomsuddannelse. Der har I sammen med folkeskolerne en stor opgave at løfte," lyder det fra Christine Antorini, som også kort berører arbejdet med forsøgs- og udviklingsarbejde omkring tolærerordninger, undervisningsassistenter og helhedsskoler.
"Til sidst vil jeg også glæde mig til, at vi får en diskussion om, hvordan privat- og friskoler kan løfte den sociale opgave, vi har i Danmark. Der er mange børn, som måske ikke går den lige vej igennem uddannelsen. Som ikke har en mor og far derhjemme, der kan støtte dem. Som har brug for ekstra støtte. Som måske har anden etnisk baggrund. Der er et af vores ønsker, at også privat- og friskoler vil være med til at løfte den sociale opgave. Glæder mig til samarbejdet. I må ha’ et rigtig godt årsmøde," slutter Christine Antorini, mens Kurt Ernst tager over:
"Jeg vil tillade mig at sende en tak på årsmødets vegne, når vi mødes med ministeren snarest. Og så vil jeg sige, at nu har vi en ny regering, og vi har fra foreningens side givet udtryk for - også da Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti var i opposition - at de frie skoler tidligere har haft rigtig rimelige vilkår under socialdemokratisk ledede regeringer. Det håber vi selvfølgelig kan fortsætte, og jeg synes faktisk også, at ministeren inviterer til et sådant fortsat samarbejde," lyder det fra Kurt Ernst.
Lidt senere i sin tale giver han også den nye regerings spritnye arbejdsgrundlag et par ord med på vejen. Her er umiddelbart ikke så meget nyt på privatskolefronten, men det er måske meget godt.
"Regeringsgrundlaget udmærker sig ved ikke at nævne noget om de private skolers forhold. Det tolker vi positivt og forventer nu en periode, hvor der vil blive langt færre reguleringer og begrænsninger i de frie skolers adgang til at sammensætte et godt skoletilbud," siger Kurt Ernst og konstaterer, at den nye regering i modsætning til på de frie skolers område kommer med meget klare meldinger i forhold til folkeskolen. Den skal reformeres, være fagligt stærk og inkludere flere. Samtidig inviterer regeringen til et bredt og reelt partnerskab, hvor ideologiske mærkesager må vige for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter skal arbejde sammen.
"DP synes, at det er fint udspil, som regeringen er kommet med, og næppe mange vil kunne have noget imod det. Det er heller ikke så afvigende fra den tidligere regerings udspil, men man skal ikke undervurdere den mulighed, der ligger i en ny begyndelse, der fra første ord signalerer mere tillid til lærerne og mere tid til kerneydelsen, nemlig undervisning," lyder det fra Danmarks Privatskoleforenings formand, imens Danmarks Privatskoleforenings bestyrelse til salens undren er ved at snige sig op på scenen. For med stikordet om en ny begyndelse benytter Kurt Ernst lejligheden til at præsentere DP’s bestyrelse for
nye medlemmer blandt de fremmødte 350 privatskolefolk i Hotel Nyborg Strands store sal. Frem på lærredet toner ordene fra sangen Julies Sprog, som Benny Holst skrev til sin mor på hendes 75-års fødselsdag. Skoleleder Bo Mehl Jørgensen fra Frederikssund private Realskole synger for med klar røst, og imens resten af bestyrelsen stemmer i og efterhånden finder samme toneart, byder salen også ind på sangen om, at der ’midt i alt mørket brænder et lys og en ild, som aldrig dør hen’.
Da klapsalverne lægger sig, går Kurt Ernst tættere på samarbejdet med det nye Ministerium for Børn og Undervisning. I sin første henvendelse har DP og de øvrige skoleforeninger gjort den nye minister opmærksom på de frie skolers trængte økonomi. Det er ikke sjove tal. Ifølge en rapport fra revisionsfirmaet BDO har hele 34,9 procent af de frie skoler realiseret et underskud i 2010 mod 28,8 procent i 2009.
"Det gør et stort indtryk, at cirka en tredjedel af skolerne kører med underskud og at cirka en tredjedel af skolerne har negativ egenkapital. Det skal vi have gjort noget ved. Vi skal i hvert fald prøve. Vi hører, at de tre regeringspartier i ’tårnforhandlingerne’ nødvendigvis måtte bøje partisynspunkterne, så de kunne mødes om en fælles politik. Men hvad angår de frie grundskolers økonomi, kan det vel ikke have været så vanskeligt. Vi husker, at alle regeringspartierne inden valget flere gange proklamerede, at ’genopretningspakkens’ uigennemtænkte reduktion af ’koblingsprocenten’ ville blive rullet tilbage. Vi håber ikke, de har til hensigt at rulle denne hensigt væk," siger Kurt Ernst og tager et øjeblik forskud på forhandlingerne om finansloven.
"Vi ser selvfølgelig helst, at koblingsprocenten i et hug bliver rullet tilbage til 75 procent allerede i 2012, men henset Danmarks samlede økonomiske situation vil vi imødekommende argumentere for, at koblingsprocenten i 2012 fastholdes på 74 procent, og at den i Finanslov 2011 lovede evaluering af vores økonomi så gennemføres," lyder det fra Kurt Ernst.
Men et er økonomi og tilskudsordninger, noget andet er pædagogisk tænkning og hvordan den nye regering ser de private skolers rolle i en reform af skoleområdet. Det kan man ifølge Kurt Ernst læse om i Christine Antorinis bud på en Ny Nordisk Skole, som er beskrevet i et efterord i Lars Olsens seneste debatbog, "Uddannelse for de mange".
Her peger hun på tre centrale områder: Udviklingen af nye undervisningsformer, udviklingen af nye prøveformer, samt større sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelser.
"Konceptet ’Ny Nordisk Skole’ er inspireret af NOMA’s madrevolution, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Det lyder jo helt ’privatskolet’. Og alt i alt synes DP, at opskriften fra dette nordiske ’skolekøkken’ minder om den, som enhver privatskole allerede følger. Bare ærgerligt, at ministeren så forfalder til at give privatskolerne skylden for alle folkeskolens ulykker, som når hun skriver, at privatskolerne uden videre selv kan beslutte, om de vil smide såkaldte besværlige elever ud. Og så kan folkeskolen rydde op. Christine Antorini burde kende den rette sammenhæng og kendsgerningerne," siger Kurt Ernst og konstaterer, at der måske mere nu end tidligere er brug for at markere, hvorfor det er så tvingende nødvendigt med en fri skole som supplement til folkeskolen. For som en anden foredragsholder, Troels Myhlenberg, sagde tidligere på dagen fra årsmødets talerstol: Frihed er ikke noget, man har - det er noget, man tager.
"Og hvis Folketinget og folkeskolen skal finde sig i dét, er det nok vigtigt, at de frie skoler agerer således, at det bliver klart, hvorfor vi skal have mere frihed end de andre. Hvad kan vi med den? Hvad bruger vi den til? Har vi en retfærdig og samfundsnyttig mission? Det væsentligste spørgsmål bliver så ikke længere, om vi har et tilstrækkelig stort frihedsrum? Nej, det bliver, om vi bruger, det vi har - og viser, hvorfor vi skal have det. Det er udfordringer, som i omfang og alvor kan måle sig med de økonomiske. Vi skal have lov til – og vi skal turde noget mere, ellers er de frie skolers eksistens truet," siger Kurt Ernst.
Men hvad er det så, privatskolerne tør og kan? Og har privatskolerne overhovedet en fremtid? Ifølge den amerikanske kommentator Tho-mas L. Friedman vil fremtidens vindere blive de lande, der finder den rette balance i deres skolepolitik mellem faglighed og kreativitet. Han mener, at der i Indien og Kina er hærskarer af fagidioter uden kreativitet. I Vesten er det omvendt. Det er en balanceproblematik - men en balanceproblematik, som man ifølge Kurt Ernst ikke kan planlægge sig ud af. Fordi innovation handler om at lære af fremtiden, imens den spirer frem.
"Planpædagogerne tror, at kreativitet er som lektier, vi har fået for. Det er blevet obligatorisk, noget vi er forpligtet til, hvor det i det 20. århundrede var noget, der skulle gøre os frie," siger Kurt Ernst og kalder det grotesk, når der med jævne mellemrum bliver foreslået, at iværksætteri, innovation, medborgerskab, livskunst, design og andet godt skal sættes på skoleskemaet. Nej, hvad tiden kalder på - det er færre buzzwords og mere substans. Og her er privatskolerne leveringsdygtige.
"Ja, er svaret. Privatskolerne har en fremtid. Vi kan ikke undværes i søgningen på balancen, hvad enten det handler om indhold og fag, eller mellem kreativitet og faglighed. Pædagogik er alt det, der ikke kan formaliseres og måles og vejes. Pædagogik bør altid handle om at diskutere mål. Altså ikke bare, hvor hurtigt, vi kan få børnene til at læse - men også hvad de skal læse. Den diskussion er stor set forstummet, og det hele handler om midler i dag. Det er bekymrende, for vi mener ikke, det er den pædagogiske rygrad," siger Kurt Ernst og slutter med en erklæring.
"Til alle jer, der ikke kender os: Vi har ikke svaret, men vi har nogle. Vi har den pædagogiske rygrad - og vi arbejder med holdninger og værdier," siger Kurt Ernst.
Som det allersidste slutter Kurt Ernst årets mundtlige beretning med en stor tak til både skoler, bestyrelsen og foreningens sekretariat for vedholdende arbejde. Men også med nogle meget personlige afskedsord til en markant skikkelse i Danmarks Privatskoleforening.
"En særlig tak til foreningens næstformand, Peter Løgstrup, som igennem 20 år har været min uundværlige makker, partner, ven. Nu har du efter lang og tro tjeneste valgt at sige stop. At være en ’Løgstrup’ forpligter, men i en enestående kombination af ideali-stiske, pædagogiske forestillinger og en kontant, praktisk, juridisk tilgang har du skabt så meget mere. Du er personificeringen af den private skole, hvor pædagogikken går hånd i hånd med det praktiske købmandskab. Du er et modigt, men samtidig beskedent menneske. Du ved utrolig meget, men du aner intet om - og det gør I heller ikke - hvor meget, du har betydet for foreningen, for mig, og jeg aner ikke, hvordan vi lige kommer videre. Rejs jer! Hyld ham - og sig tak!" siger Kurt Ernst, mens klapsalverne fylder salen og samtlige årsmødedeltagere rejser sig og takker for veludført arbejde.