Lær af ‘de langtidsfriske’, fokuser på ‘sygenærværet’ - og sørg så for
at sygemelde de medarbejdere, som er i overhængende fare for at
gå ned med flaget. Det betaler sig i længden, mener trivselsekspert
Henrik Krogh.
Af Morten Reil Sørensen
Vi kender dem alle sammen. De medarbejdere, der altid møder
veloplagte frem, aldrig er syge og i øvrigt trækker de største læs med
et smil. Men hvordan gør de? Se, dét er et spørgsmål, som enhver
skoleleder bør stille sig selv, mener trivselsekspert Henrik Krogh.
For hvis man gerne vil have raske medarbejdere, så skal man se på
dem, der er det.
“Hver eneste gang man som skoleleder har sygefraværet fremme og
holder en samtale med én, der ligger højt i sygefraværet - så skal man
også kigge i den modsatte ende og indkalde en af de langtidsfriske til
en samtale omkring: Hvordan f..... kan det være, at du kommer hver
eneste dag? Og hvorfor er du i så godt humør? Og det kan godt være,
at det i begyndelsen er svært at se sammenhænge mellem de forskellige
langtidsfriske og finde ud af, hvad det er, vi skal forstørre her på
skolen. Men man kan være hundrede procent sikker på, at det skaber
en anerkendelse, når man tager fat i de her personer. Mange af dem
er også smitsomme, fordi de bagefter går ud og siger, at de blev indkaldt,
fordi de er langtidsfriske. Og så giver det også lederen selv noget
energi,” siger Henrik Krogh.
Her kunne en indvending måske være, at den slags samtaler er svære
at finde tid til en travl hverdag, hvor der er mange brande at slukke.
Men er der tid til at lade være? Erfaringen viser jo, at det er sin sag
at komme tilbage på fuld tid efter at været nede - og det er endnu
sværere at komme tilbage for fuld kraft. Så hvis en leder tvivler på,
at trivselssamtaler er indsatsen værd, så bed ham eller hende om at
besvare et enkelt spørgsmål:
“Har jeg nogle medarbejdere, der har været langtidsfriske, og som nu
er blevet langtidssyge - og som jeg nu er tvunget til at bruge meget tid
på, fordi de har brændt deres lys i begge ender? Hvis man kan sige ja
til det spørgsmål, så mener jeg - fuldstændig frit fra hoften - at så skal
man tage sig sammen som leder og sige: Det kan godt være, at jeg ikke
føler, jeg har tid - men så må jeg tage et valg omkring at forebygge.
Men det er nu også min erfaring, at en leder bare én gang skal have
prøvet at være tæt på en medarbejder, der går ned - så er han meget
mere motiveret for at fokusere på de langtidsfriske,” siger trivselsekspert
Henrik Krogh.
Henrik Krogh definerer de langtidsfriske medarbejdere som personer,
der har haft under fem sygedage om året i en periode på mindst to
år - og som højst har én dag årligt, hvor de møder på arbejde, selvom
de egentlig burde ligge hjemme i sengen. Det kan for eksempel være
en lærer, der møder syg frem, fordi klassen lige dén dag skal spille
skolekomedie. Og det er helt fint, men det må aldrig blive en vane at
møde syg frem - og her har ledelsen også et ansvar.
“Hvor mange af dem, der virker langtidsfriske, har egentlig et godt
helbred - og hvor mange af dem er bare aldrig syge, fordi de har en
forbandet høj arbejdsmoral og gang på gang møder op på lærerværelset
dampende af feber? Dér skal man turde tage en beslutning om at
udrydde sygenærværet og sige, at vi vil ikke have, at folk møder op,
når de kan smitte andre,” siger Henrik Krogh. Faktisk har han gentagne
gange oplevet som konsulent, at tilsyneladende langtidsfriske medarbejdere
er krakeleret, når de er blevet indkaldt til en trivselssamtale.
For egentlig havde de det ikke så godt, som de gav udtryk for - men
alligevel er de blevet ved med at trække et for stort læs. Og de bliver
ved, lige indtil de går ned med flaget - eller til lederen sygemelder
dem. Netop her kommer det forebyggende arbejde for alvor til sin ret.
For det har en positiv effekt på hele medarbejdergruppen, når det er
lederen, der går ind og forhindrer langtidssygdom.
“Mange virksomheder oplever, at sygefraværet stiger i en måned eller
to - men samtidig sender man et klart signal om, at man vægter en
stabil og langvarig trivsel i medarbejdergruppen i stedet for hele tiden
at gå efter at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger Henrik Krogh.
For trivselseksperten handler et godt arbejdsmiljø meget om at sætte
grænser. Det handler om at blive hjemme, når man rent faktisk er
syg. Om at sige fra, før travlhed bliver til stress. Og som Henrik Krogh
formulerer det - hvis man er træt, så lægger man sig til at sove, og så
bliver man frisk igen. Det gør man ikke, hvis man er udmattet. Og det
er noget af det, som de langtidsfriske ofte er rigtig gode til - de ved,
hvor deres egne grænser går. For dem er et nej rent faktisk et nej, og
de er gode til at definere skellet mellem arbejde og fritid. Mange af
dem er også mestre i at styrke deres eget selvværd og se, hvornår de
selv eller andre gør det godt. Men det kan andre heldigvis også lære,
fortæller Henrik Krogh og giver et eksempel. I sine foredrag plejer han
at drage paralleller til samuraikrigere, og det vækkede genklang, da
han i 2010 holdt et heldagskursus på privatskolen Det Kgl. Vajsenhus i
København.
“Jeg har en teknik med samuraiens stolthed, som handler om, at når
man får ros, så skal man tage det til sig ved at fylde maven og brystkassen med ros - og så holder man et minuts stolthed. Og dén har de efterfølgende taget til sig og holder et minuts stolthed på lærerværelset,
når noget er gået godt. Og jeg ved, at nogle af lærerne også er
begyndt at gøre det ude i klasserne,” siger Henrik Krogh.