Frie grundskolers grundlag og forhold har siden den første skoles
oprettelse hængt uløseligt sammen med grundlovens § 76, hvor det
hedder:
”Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning,
der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”
Man taler ofte om de tre legendariske frihedsrettigheder: Forældreretten,
mindretalsretten og skolefriheden. Disse rettigheder er overordnet
samlet i grundlovens § 76, hvor over- eller hovedbegrebet er
forældrene, som tildeles ansvaret for, at børnene får en god undervisning.
Denne kan man så eksempelvis rekvirere på den lokale
privatskole.
Når mange forældre agerer samtidigt – det sker måske allertydeligst
ved dannelsen af en ny privatskole – kan man tale om en bevægelse.
Dette er af afgørende betydning for skabelsen af den gode skole.
Og her rammer vi ind i privatskolernes selvforståelse. Når forældrene
tager fat, giver de udtryk for sammenhæng mellem både skolens
indhold, faglighed m.v. og dannelsesprojektet. Denne bevægelse eller
’aktion’ handler, som Aristoteles for et par tusind år siden fortalte
det, ikke om poesi – nej, det er praksis. Og praksis betyder faktisk
”selvdannelse”. Fra starten af bevægelsen har det været drivkraften,
at forældrene med fokusering på praksis samt fællesskabet mellem
skolens aktører formede den humanistiske skole, der ved siden af en
god uddannelse til børnene gerne påtog sig sin del af opgaven med at
opdrage og danne.
Det var godt nok en børneskole, man ville, men det var forældrene,
man tog i skole. Således kunne en god børneskole i Århus få navnet
Forældreskolen. Det siger meget om bevægelsens udspring og kraft.
Der gives vel ikke noget bedre grundlag for en symbiotisk samarbejdende
skole end aktive forældre, der ved deres personlige stillingtagen
har opbygget en tillid til og tro på de børn, som er skolen. Vi rører i
forholdet mellem forældre og skole ifølge filosoffen Fernando Savater
ved det specifikke ved mennesket – dette at agere, dette at være
opmærksom på, hvad man vil med sit liv og sine børn, dette at skabe
abstrakte og konkrete værdier, dette at have en holdning, dette at
tage sig selv i skole. Privatskoleforældre vil skolen, kender den – inden
børnene kommer.
Det er netop derfor, at den væsentligste bestemmelse i Danmarks
Privatskoleforenings vedtægter er at sikre forældrenes ret til et frit
skolevalg. Det er privatskolernes store force, at forældre har tillid til
skolen og dens holdning – de har selv valgt den. Hvis forældresamar-
bejdet reduceres til grillfester og legegrupper, dør bevægelsen, dør
skolen. Forældrene spiller en afgørende rolle, når den gode skole
realiseres. Det kan man læse i alle rapporter. Gennemgående oplever
forældrene i en privatskolebestyrelse, at de har større indflydelse end
i folkeskolens tilsvarende. Det har de i stort set alle anliggender, og det
skaber større engagement og interesse.
At fastholde frihedsgraderne for privatskolerne er væsentligere end
alt andet. Jeg er godt klar over, at forældre, der måske oven i købet
uselvisk bidrager til skolens overordnede ledelse i bestyrelsen, har
mere end nok at se til. Tiden går med ansættelser, økonomiplaner,
indberetninger m.m.m.
Jeg håber alligevel, at der på skolen og i bestyrelsen engang imellem
bliver tid og kræfter til lige at bevæge sig lidt op i de højere luftlag,
uden at holdninger og værdier af den grund bliver alt for luftige. Gør
det med Aristoteles ord til en praksis. Det er god dannelse – og realpolitisk
er jeres praksis ude på skolerne med til at sikre bevægelsen.
Hvis vi ikke bevæger os, hvis vi ikke er opmærksomme på frihedsgraderne,
hvis vi ikke bruger dem, så er den frie skole om føje år en
’statsprivatiseret’ discount-folkeskole. Foreningen påtager sig gerne på
skolernes vegne den opgave hele tiden over for politikere og folketing
at gøre opmærksomhed herpå. Men det, der gør mest indtryk på
Christiansborg, er, at I - ved siden af jeres gode praksis hjemme på skolen
- højtlydt og bevægende beder politikerne om, at de nu - i stedet
for skamløst at afmontere – aktivt skal medvirke til at sikre frihedsrettighederne.
Det giver god mening i alle henseender. Men hvis vi selv
glemmer det, så er det vel forståeligt, at politikerne gør det samme!
Alt flyder og alt flytter sig i tiden. Sidder du og kigger ud af togvinduet
på det andet tog i nabosporet - og tror du, at det er din vogn, der har
sat sig i bevægelse?
Bestyrelsen skal sikre, at skolens formål og udvikling er i overensstemmelse
med skolens grundlag og den særlige pædagogiske /
holdningsmæssige linje.
Bestyrelsen skal sikre, at skolens vedtægter er godkendt af Undervisningsministeriet.
Bestyrelsen skal sikre, at den gældende lovgivning overholdes.
Bestyrelsen skal drøfte og godkende budgetter og regnskaber.
Bestyrelsen skal sikre, at skolen opfylder tilskudsbetingelserne og
foretager en fornuftig forvaltning af det modtagne tilskud.
Bestyrelsen skal fastsætte skolepenge.
Bestyrelsen skal tage stilling til lønpolitikker.
Bestyrelsen skal sikre sig et løbende overblik over årets økonomiske
udvikling.
Bestyrelsen skal føre tilsyn med skolens virksomhed herunder budget,
bogføring, formueforvaltning, interne attestationsprocedure,
regnskabsaflæggelse, revision og forsikringsmæssige forhold.
Organisation af skolens virksomhed
Bestyrelsen ansætter og evt. afskediger skolens ledelse.
Bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation og delegering af
ansvar og kompetence til skolens daglige ledelse.
Bestyrelsen skal tage stilling til eventuelle køb og nybyg.
Bestyrelsen skal sikre bygningernes vedligeholdelse og drift.
Bestyrelsen skal sørge for egnede og lovlige lokaler til skolens drift.
Bestyrelsen skal tage stilling til rekruttering / fastholdelse af personale.
Bestyrelsen skal sikre, at skolens kompetenceplan for personalet
svarer til skolens grundlag og ønske om udvikling.
Bestyrelsen skal sikre arbejdsmiljøet på skolen.
Bestyrelsen skal tage stilling til overordnede personalepolitikker.
Bestyrelsen skal repræsentere forældrekredsen.
Bestyrelsen skal planlægge og afholde generalforsamling.
Bestyrelsen skal i dialog med eventuelle forældrerepræsentanter /
kontaktforældre.
Bestyrelsen skal høres i særlige elev / forældresager.
Bestyrelsen skal beslutte strategi for skolens udbud af aktiviteter.
Bestyrelsen skal fastsætte indsatsområder, lægge strategier og sætte mål.
Bestyrelsen skal reagere på usædvanlige situationer og træffe nødvendige beslutninger og foranstaltninger.