Opsamling af de vigtigste nyheder bragt på www.privatskoleforening.dk den sidste måned
________________________________________________________
15. juni
Vi har netop fået oplyst, at Undervisningsministeriet skærer 1 procent
i indeværende års tilskud. Det sker på baggrund af en beslutning i regeringen,
som Finansministeriet gav Undervisningsministeriet besked om i går mandag
den 14. juni. Samtlige institutioner og driftsområder, herunder frie grundskoler,
som modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, får beskåret deres
tilskud med 1 procent allerede i 2010. Dette sker oven i den regulering
af koblingsprocenten på 4 procent i perioden 2011 - 2014, som vi
tidligere har omtalt. Hvordan reduktionen af tilskuddet for 2010 i praksis
kommer til at ske, ved vi ikke lige nu. Skolerne får information fra Undervis-
ningsministeriet, når tilskudskontoret har overblik over, hvordan det
skal ske. Foreningen vil naturligvis informere, så snart vi har yderligere
oplysninger.
”Det er helt uhørt og fuldstændig uacceptabelt, at staten skærer i et
allerede bevilget tilskud. Vi kan ikke umiddelbart erindre, at staten
tidligere har gjort noget tilsvarende”, siger Kurt Ernst.
”De økonomiske udsigter for skolerne er pludselig blevet endnu mere usikre,
og der vil utvivlsomt være skoler, som må lukke på grund af regeringens
paniknedskæringer. Her er der virkelig belæg for vendingen, at regeringen
”kommer som en tyv om natten.”
Undervisningsministeriet og dets institutioner skal bidrage til genopretningen
af dansk økonomi. Med aftalen om genopretning af dansk
økonomi er der frem mod 2013 skabt bedre sammenhæng mellem de
offentlige udgifter og indtægter.Det sker blandt andet med udgangspunkt
i uændret offentlig driftsøkonomi. Der forventes imidlertid
betydeligt større statslige driftsudgifter i 2010 end budgetteret på finansloven
for 2010. På den baggrund har Finansministeriet udstedt et
cirkulære, der reducerer de statslige driftsbevillinger med én milliard
kroner i 2010.
Cirkulæret indebærer, med undtagelse af Folketinget, retsvæsenet og
Forsvarskommandoen, en reduktion af alle ministeriers driftsrammer,
herunder Undervisningsministeriets. Reduktionen svarer til én procent
for hele 2010.
”Tiltaget er nødvendigt for at sikre en balance i den offentlige økonomi
i kølvandet på finanskrisen. Selv om det ikke er nemt, er det også
nødvendigt at bede institutionerne i undervisningssektoren om at
forberede sig på denne dispositionsbegrænsning i indeværende år.
Finansministeren har udmøntet besparelsen på én procent, som
gælder for hele bevillingen i 2010, på tværs af alle driftsområder, og vi
må derfor tilsvarende bede alle uddannelsessektorer om at bidrage.
Der vil snarest muligt blive udsendt breve til institutionerne om den
tekniske udmøntning.”
I tillæg til reduktionerne af bevillinger til uddannelsesinstitutionerne
gennemføres en parallel reduktion på én procent af bevillingerne til
Undervisningsministeriets departement, styrelser, statsinstitutioner,
faste tilskud samt forsøgs- og udviklingsmidler mv.
________________________________________________________
14. juni
Fra efteråret 2010 vil de frie skoler få mulighed for at benytte de nationale
test. Testene er frivillige på de frie skoler, men de vil blive gjort
tilgængelige i de perioder, hvor de ikke skal anvendes af folkeskolen.
I samarbejde med skoleforeningerne tilbyder Skolestyrelsen derfor at
afholde tre informationsmøder.
Møderne vil bl.a. indeholde:
• En generel introduktion til testene
• En gennemgang af, hvad der afprøves med de nationale test
• En introduktion til, hvordan testsystemet fungerer
• Eksempler på testresultater
• Forslag til pædagogisk opfølgning på de forskellige test
Som en del af programmet kan deltagerne vælge enten at få en
introduktion til de nationale test i matematik og naturfag eller til de
nationale test i dansk, læsning og engelsk.
Hver skole kan tilmelde to personer. For tilmelding klik
her og vælg
hvilken dato og hvilket sted der passer jer skole
________________________________________________________
14. juni
Til august opretter Ryomgaard Realskole en etårig børnehave efter
svensk model, hvor børnene lærer, imens de leger. Det vigtigste for
forældrene har dog i første omgang været pasningsgarantien.
“Ryomgaard Realskoles børnehave starter i sommeren 2010. Formålet
er at tilbyde de ældste børnehavebørn et etårigt forløb, hvor de
bliver udfordret i forhold til deres alder og evner.” Sådan står der i
Ryomgaard Realskoles informationsfolder om skolens nye børnehave.
Her kan man også læse, at det nye tilbud bliver bygget op omkring en
dagligdag, hvor der både er fokus på børnenes motoriske, personlige
og sociale udvikling - samtidig med, at de lærer. Her fungerer tidlig
læsning som en integreret del af legen. Og ifølge viceinspektør Jakob
Holm er inspirationen hentet fra blandt andet en studietur i Sverige.
“Vi har været på besøg i Malmø, hvor vi så nogle unger, der havde
det rigtig godt og var i fuld gang med lege og faktisk ikke lagde mærke
til, hvor meget de lærte imens,” fortæller Jakob Holm. Han tilføjer,
at svenskerne har gode erfaringer med tidlig læseindlæring, som
blandt andet har den sideeffekt, at skolen hurtigere kan sætte ind
overfor eventuelle indlæringsvanskeligheder. Det medfører et mindre
behov for specialundervisning senere i skoleforløbet. Det ‘svenske’
læringssyn kommer også til at gennemsyre de nye lokaler, som
Ryomgaard Realskole i øjeblikket er ved at opføre til de kommende 20
børnehavebørn.
“Skolen råder over ti tønder land af den bedste villajord midt i Ryomgaard
by, og her - midt i det grønne - bygger vi et træhus på 150
kvadratmeter. Heraf består de halvtreds kvadratmeter af en overdækket
terrasse, som vi prioriterer rigtig højt, for her kan børnene sidde
ude og arbejde i store dele af året,” siger Jakob Holm.
Foreløbig er der indskrevet 12 børn til den nye børnehave, men viceinspektøren
regner med, at den hurtigt vil blive fyldt op med de normerede
20 børn. I starten havde skolen nemlig lidt afstemningsproblemer
i forhold til at dække forældrenes behov.
“Vi troede jo, at alt det med det pædagogiske og læringen ville være
det vigtigste. Men da vi så spurgte forældrene gik det op for os, at for
dem handler det i første omgang om kostpolitik og pasning i ferierne,”
siger Jakob Holm. Derfor var interessen mindre end forventet i starten.
Men nu er der en jævn strøm af tilmeldinger, efter at skolen har indført
pasningsgaranti og en kostpolitik med blandt andet en ‘madpakkefri’
dag, hvor børnene enten får mad fra skolens kantine eller selv
tilbereder den over bål.
________________________________________________________
11. juni
Privatskolerne er i vid udstrækning finansieret over skatten, men
bidrager også til fællesskabet.
Af Kurt Ernst, kommentar i JP den 9. juni
I JP-kronikken den 3/6: ”Elitens succes - alles regning” fremkommer de
to chefanalytikere fra Cevea, Jens Jonathan Steen og Magnus Barsøe,
med nogle særdeles løse påstande om privatskolerne, og analysen af
finansieringen af de frie skolers drift er fyldt med fordomme og fejl.
Vores friskoletradition er ikke unik, postulerer de. Jo, det er den i
høj grad, og en sammenligning med frie skoler i Holland og Sverige
er udtryk for en fatal mangel på forståelse af det danske system. De
hollandske og svenske skoler er netop ikke frie, som de danske er det.
Steen og Barsøe anfører da også, at de såkaldt frie skoler i de to lande
underlægges en udstrakt statslig kontrol. Så sandt, de er ikke frie
skoler, de er statsskoler.
De fleste danske skolepolitikere er heldigvis klogere og ved, at princippet
med ”pengene følger eleven” (voucherprincippet) er aldeles
ødelæggende for den frie skole. Indtil i sidste uge var det ganske rigtigt
sådan, at tilskuddet med 75 pct. var koblet op på folkeskolens gennemsnitlige
udgift pr. elev. Nu fastlægger genopretningspakken så, at
denne procentsats nedsættes over fire år til 71 pct. Det er en katastrofal
nedskæring. Samtidig ødelægges en balancemekanisme, som ellers
har fungeret fremragende.
Analysen falder helt fra hinanden, når Steen og Barsøe anfører, at den
ufaglærte arbejder bidrager til, at direktøren billigt kan sende sin søn
på privatskolen. Det forholder sig stik modsat. Socialdemokrater, der
vælger privatskolen, behøver ikke af den grund at have en dårlig smag
i munden.
Steen og Barsøe synes helt at have overset den kendsgerning, at både
arbejder og direktør betaler skat. Direktøren alt andet lige nok mest.
Direktøren betaler altså også til folkeskolen, og der er vel at mærke
ikke mulighed for ligningsmæssige fradrag for skolepengebetaling.
Faktisk har undersøgelser dokumenteret, at de frie skoler ud fra en
samfundsmæssig betragtning er en helt fin forretning. Gik alle de frie
grundskolers børn i folkeskolen, ville skatterne alene af den grund
skulle øges med mindst 1 mia. kr.
Det banale regnestykke er det enkle, hvilket anerkendes af alle, at et
privatskolebarn koster noget mindre end et gennemsnitligt folkeskolebarn,
og ydermere betaler forældrene så omkring 15.000-20.000 kr.
selv. Det brokker vi os ikke over. Det er netop betalingen for friheden
og samtidig betalingen for, at de frie skoler også kan være et tilbud for
andre end direktører.
Der er således en bred sammensætning af ”klasser og samfundslag”
på de frie skoler, og vi har også tilnærmelsesvis lige så mange elever
med vanskeligheder af den ene eller anden art. Steen og Barsøe kunne
jo spørge ude i kommunerne, om det ikke af og til faktisk også af økonomiske
grunde er helt godt, at der er en enkelt eller flere privatskoler i
nærheden.
Faktum er, at privatskolerne i en vis udstrækning er finansieret over
skatten ligesom folkeskolen. En holdningsskole har naturligvis ret til
selv at bestemme sin elevsammensætning, men gør det altid ud fra en
dyb respekt for barnets rettigheder og anerkendelsen af, at skolen er
en demokratisk enhed i et demokratisk Danmark.
Og at et hensyn til diversiteten - ligesom i naturen - er forudsætningen
for en fortsat udvikling af et samfund, der anerkender, at der er
mange veje mod målet, at vi er forskellige, at der er mindretal, der skal
beskyttes, og at de frie skoler udgør en pamflet af små fællesskaber,
der ofte mere virkningsfuldt end så meget andet konstituerer det
store.
________________________________________________________
7. juni
På grund af forholdsmæssige store udgifter til administration, tryk og
forsendelse af Blå Bog har Danmarks Privatskoleforening besluttet at
ophøre med udgivelse af Blå Bog, som vi kender den.
Efter sommerferien ophører Danmarks Privatskoleforening med at
vedligeholde og udgive Blå Bog i et trykt format. Foreningens udgifter
til bogen er forholdsvis omfattende, og vi vurderer, at det nu er tiden
til at droppe bogen som en trykt, fysisk udgivelse. Det administrationssystem,
der findes på vores hjemmeside, hvor skolerne selv går ind og
opdaterer oplysninger, bortfalder ligeledes.
Medlemsskolerne vil stadig få en samlet og trykt oversigt over vores
medlemsskoler. Denne vil dog være mere kortfattet og bringes i vores
kommende årsberetning for 2010, der udgives i oktober måned.
Desuden findes medlemsskolernes kontaktoplysninger m.m. allerede
på vores hjemmeside i dag.
Skoler der ønsker ændringer i de eksisterende oplysninger på denne
side, kan i øvrigt til enhver tid tage kontakt til os, og få foretaget de
ønskede revideringer.
________________________________________________________
7. juni
Skolerne er tidligere informeret om den såkaldte GenopretningsPakkes
meget negative indhold i forhold til de private skolers tilskud i
årene 2011-2014. Vi har – bl.a. ved pressemeddelelsen, som vi har
udsendt i fællesskab med de øvrige skoleforeninger – påpeget det
urimelige i denne særdeles voldsomme nedskæring af skolernes
tilskud, som vi nu må påregne. Vi vil naturligvis aktuelt og i forbindelse
med finanslovsforhandlingerne senere i år og i de kommende
år på passende vis søge at iværksætte vores egen private GenopretningsPakke.
Dette vil bl.a. ske i et samarbejde med de øvrige
skoleforeninger og ved egne henvendelser og møder med relevante
politikere og partier samt ved andre genopretningsinitiativer, som vil
blive overvejet i bestyrelsen.
Her og nu har det størst interesse for skolerne at kende den konkrete
størrelse af nedskæringerne i tilskuddet for 2011. Vi havde derfor i
samarbejde med de øvrige foreninger arrangeret et møde med undervisningsministeriets
økonomi- og tilskudsafdeling fredag den 4. juni
med henblik på at få en mere kontant udlægning af GenopretningsPakkens
indhold vedr. nedskæringerne af de private skolers tilskud.
På mødet blev det bekræftet, at befordringstilskuddet, der er på 21
mio. kr., bortfalder fra 1. januar 2011. Koblingsprocenten, der regulerer
størrelsen af tilskuddet målt som en del af den gennemsnitlige
udgift pr. elev i folkeskolen, nedsættes gradvis fra 75 i 2010 til 71 i
2014. Selve ”koblingsmekanismen” i forhold til udgifterne i folkeskolen
fastholdes.
Størrelsen af tilskuddet til de frie skoler i 2011 bestemmes blandt
andet af folkeskolens udgifter i 2008. Der er sket en forholdsvis stor
stigning i folkeskolens omkostninger fra 2007 til 2008, nemlig på godt
5 procent, men samtidig steg antallet af elever. Blandet andet derfor
var det vigtigt for skoleforeningerne at få bekræftet, at der stadig vil
ske en regulering af de frie skolers tilskud i forhold til folkeskolens
omkostninger 3 år før.
Det er meget vanskeligt at udtale sig klart om tilskudsudmålingen i
2011, før forslaget til finanslov 2011 foreligger i slutningen af august.
Reguleringsfaktorerne må – hvilket er, som det plejer - ikke offentliggøres
p.t. Dog tør vi godt melde ud, at vi - når man bortser fra
befordringstilskuddet - forventer, at det samlede tilskud til skolerne
nominelt vil være af samme størrelse som i 2010. Sagt på en anden
måde: Taksterne vil være tæt på det samme som i indeværende finansår.
Samtidig kan skolerne forvente minimale lønstigninger. Vi mener,
at denne oplysning kan være gavnlig i forbindelse med de budgetreguleringer,
som de bebudede nedskæringer nødvendigvis må medføre.
For en ordens skyld skal det anføres, at vi fortsat stærkest muligt
ønsker at protestere imod, at vores efterslæb således aldrig kommer
til udbetaling, og at der ikke ved 2011-tilskuddet kompenseres for
pris- og lønstigninger i 2010.
For årene 2012-14 forventer vi ikke, at nedskæringerne kan afbødes
tilsvarende. Vi frygter – og skal bede skolerne om at tage sig dette i agt
- at tilskuddet vil blive reduceret med godt 600 kr. pr. elev pr. år (2012-
14) målt i faste priser, således at skolerne skal ud og hente godt 2000
kr. ekstra pr. elev fra 2014-2015. Samtidig kan vi ikke forvente ekstra
dækning for eventuelle stigninger i priser og lønninger.
Den anmeldte stigning i fripladstilskuddet på 5 mio. kr. anser vi for helt
utilstrækkelig. Den burde mindst sættes op fra nuværende ca. 20 mio.
kroner til 60 mio. kr.
________________________________________________________
7. juni
DP modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, som skal anvendes
til efter- og videreuddannelse af skolernes personale. Ved udløbet af
første ansøgningsrunde ultimo april havde vi modtaget 70 ansøgninger
om tilskud på i alt 660.000 kroner for kurser i 2010. Heraf har vi kunnet
imødekomme 25 ansøgninger. Alle ansøgere modtager besked i
denne uge. Næste ansøgningsrunde er den 15. september 2010.
Bestyrelsen har besluttet, at der ydes et tilskud på 70 procent af det
ansøgte beløb, dog maksimalt af 30.000 kroner, såfremt der er tale
om en certificeret lederuddannelse, der afsluttes med en eksamen,
eksempelvis Diplomuddannelse i ledelse.
Andre lederuddannelser, lederkurser mv. kan støttes med op til 35
procent af det ansøgte beløb, dog maksimalt af 15.000 kr.
Vi gør opmærksom på, at støtte alene kan anvendes til kursusafgifter.
Der ydes således ikke støtte til transport, bøger og andre kursusomkostninger.
Vi har endvidere lagt vægt på, at ansøgningen er fremsendt tjenstligt
gennem skolens leder, og at lederen anbefaler ansøgningen, og at skolen
betaler resten af kursusafgiften. Modtager skolen tilskud fra anden
side, for eksempel fra Kompetencefonden, er den forpligtet til at give
DP besked, og tilskuddet fra DP reduceres forholdsvis.
Såfremt en medarbejder er optaget på en flerårig lederuddannelse,
kan skolen ansøge om tilskud hvert år, dvs. om tilskud for skoleåret
2011/12 i foråret 2011.
________________________________________________________
3. juni
SKI - Statens og Kommunernes Inkøbs Service er en rammeaftale for
institutioner, der giver rabat hos en række forskellige leverandører.
Som medlem af Danmarks Privatskoleforening har skolen mulighed
for at blive oprettet hos Statens og Kommunernes Indkøbs Service
- SKI - og kun betale et oprettelsesgebyr, da Privatskoleforeningen
betaler abonnementet.
På SKI’s hjemmeside kan I oprette jer direkte hos SKI og få eget brugernavn
og login. Oprettelsesgebyret er på 100 kr. og er et engangsbeløb.
Husk at krydse af for flerbrugeraftale og skrive i feltet overordnet
institution at I hører under Danmarks Privatskoleforening.
________________________________________________________
31. maj
Med virkning fra den 1. oktober kommer der nye regler for organisering
af arbejdsmiljøarbejdet. ‘Sikkerhedsorganisation’ bliver til
‘arbejdsmiljøorganisation’ og ‘sikkerhedsrepræsentanten’ kommer
til at hedde ‘arbejdsmiljørepræsentanten’. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse
skæres ned til tre dage fra de nuværende fem dage.
Til gengæld kommer der krav om, at arbejdsgiver skal tilbyde supplerende
uddannelse på to dage i det første år og derefter svarende til
halvanden dag om året.
Her er lovforslagets vigtigste punkter for skoler:
For skoler med 10-34 ansatte:
- Samarbejdet skal organiseres i en arbejdsmiljøorganisation
- Lederen skal sørge for, at alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse
- Arbejdsmiljøorganisationen skal hvert år tilrettelægge indholdet af
samarbejdet omkring sikkerhed og sundhed for det kommende år
For skoler med 35 eller flere ansatte:
- Uddannelseskravene er identisk med kravene for skoler med 10-34
medarbejdere
- Arbejdsmiljøorganisationen skal oprettes på to niveauer: En eller
flere grupper, der varetager de daglige opgaver vedrørende sundhed
og sikkerhed samt et eller flere udvalg, der varetager de overordnede
opgaver vedrørende sundhed og sikkerhed.
- Arbejdsmiljøorganisationen skal hvert år tilrettelægge indholdet af
samarbejdet omkring sikkerhed og sundhed for det kommende år.
Yderligere information følger, når bekendtgørelserne foreligger.
Læs “Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø”
31. maj
Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher
Schul- und Sprachverein, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen
af Kristne Friskoler, Frie Skolers Lærerforening, Lilleskolerne & Private
Gymnasier og Studenterkurser.
PRESSEMEDDELELSE, den 29. maj 2010:
Den 27. maj mødtes en række repræsentanter fra foreninger på de
frie grundskolers område for at drøfte ”GenopretningsPakken”, der
har voldsomme og særdeles negative konsekvenser for de frie skoler.
Skolerepræsentanterne udtaler følgende:
Det frie skolevalg bliver dyrere
Regeringens og Dansk Folkepartis plan for genopretning af dansk
økonomi vil ramme fri- og privatskolerne hårdt. Skolerne skal bidrage
med 258 mio. kr. over en fireårig periode. Dels bliver den enkelte
skoles statstilskud mindre, dels forsvinder forældrenes tilskud til at
befordre eleverne til og fra skole.
Vi vurderer, at aftalen kan få meget alvorlig betydning for alle forældre
på de frie grundskoler. Især ønsker vi at udtrykke vores store
harme over, at de i forvejen hårdt pressede børnefamilier også på vort
område er udset til at bære de fleste af nedskæringerne. De svageste
familier rammes ekstra hårdt, fordi det reelt risikerer at blive dyrere
at vælge en fri- eller privatskole. I bund og grund vil det gå ud over
forældrenes frie skolevalg.
Aftalen gør op med den mangeårige politiske opbakning til, at
udgifterne til folkeskolen – opad eller nedad - afspejles i det statstilskud,
fri- og privatskolerne modtager. Med den nye aftale vil skolerne
både blive ramt af folkeskolens nedskæringer og samtidigt skulle
spare ekstraordinært. De frie skoler bliver ramt med et dobbeltløbet
gevær. De vil først automatisk rammes af folkeskolens almindelige
besparelser, men dernæst også af indholdet i aftalen mellem regeringen
og Dansk Folkeparti. Det efterlader skolerne i en yderst presset
situation, som kan risikere at få alvorlige konsekvenser. Fri- og
privatskolerne har ganske få handlemuligheder, når de 258 mio. kr.
skal findes. Uanset presset vil vi fortsat gøre alt for at levere et tilbud
uden social slagside, ligesom vi fortsat vil påtage os vores del af det
såkaldte ”sociale ansvar”. Skolerne kan så vælge at reducere elevernes
undervisning og dermed svække kerneydelsen eller kort og godt skrue
prisen op. Det sidste alternativ er at stuve flere elever ind i klasserne.
For de små skoler på landet forbliver det ren ønsketænkning. Her har
man de fleste steder for længst støvsuget området for elever, og for
de større skoler i byerne er klasseværelserne for længst fyldt op til
randen – mange steder endda i højere grad end i folkeskolen.
Hvis regningen sendes videre til forældrene, vil det for en familie med
to børn betyde en årlig merudgift på cirka 3000 - 4000 kr. I forvejen
betaler familien mellem 20.000 – 25.000 kr. i skolepenge årligt. Selvom
aftalen lover 5 mio. kr. til opjustering af »fripladspuljen«, som skal
sikre, at alle – uanset økonomi – kan gøre brug af det frie skolevalg, er
der tale om en beskeden og utilstrækkelig stigning, som langt fra dækker
det reelle behov. Puljen er i dag på 20 mio. kr. og kun en tredjedel
af behovet og burde således være på mindst 60 mio. kr.
Forældrenes mulighed for at få tilskud til befordring af deres børn
til og fra skole bliver også med den fremlagte plan skåret helt væk.
Hermed vil familier – ikke mindst i udkant-Danmark - skulle betale op
mod 5.000 kr. pr. barn pr. år for et buskort. Vi undrer os over dette
opgør med den tænkning, der har været i såvel Venstre som Dansk
Folkeparti om, at familier – uanset økonomi - ikke skal fritages muligheden
for at vælge en holdningsbåret fri grundskole til deres børn.
Hvis både skolepengene bliver forhøjet, og man selv skal betale et dyrt
buskort, kan man frygte, at myten om, at fri- og privatskolerne er for
de rigeste i samfundet, bliver en realitet. Det er en udvikling, vi i de
frie grundskoler vender os skarpt imod.
Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher
Schul- und Sprachverein, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen
af Kristne Friskoler, Frie Skolers Lærerforening, Lilleskolerne & Private
Gymnasier og Studenterkurser.
Tilsammen repræsenterer foreningerne ca. 95.000 elever og deres
forældre.
Yderligere information
Formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst - 40290675
Landsformand for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal - 21723380
Fakta
• På 25 fri- og privatskoler vil forældrene miste mellem 2.500 og
10.000 kroner pr. barn i befordringstilskud. Skolerne ligger i udkant-
Danmark.
• De gennemsnitlige skolepenge risikerer at stige med cirka 10
procent.
• 10 procent af familierne i de frie grundskoler søger hvert år nedsættelse
af skolepengene via en fripladspulje. Puljen dækker kun
en tredjedel af behovet. Der mangler dermed 40 millioner kroner
i puljen.
________________________________________________________
31. maj
I dag mandag den 31. maj har vi udsendt en pressemeddelelse,
som er udformet i et samarbejde mellem alle skoleforeningerne,
der var samlet til møde på Fyn i torsdags. Vi arbejder aktivt for at få
skabt omtale af de massive besparelser på vores område. Vi håber
selvfølgelig på, at vi i forbindelse med finanslov 2011, der foreligger
i forslag omkring ultimo august 2010, kan få afbødet nogle af urimelighederne.
Vi vil naturligvis også på anden måde gøre regering og partier bag
GenopretningsPakken opmærksom på, at vi finder nedskæringerne
og deres sammensætning dybt uretfærdige. Først og fremmest
harmer det os, at Pakken bryder med den anerkendte balance med
folkeskolen, som har fungeret i årtier til alles tilfredshed. Vi har altid
givet udtryk for, at vi var indforståede med parallelbesparelser på vort
område. Dette er ikke parallelbesparelser; pakken rammer ensidigt de
frie skolers område.
At man ydermere medtager et fjerde år – 2014, og der fastsætter
koblingsprocenten til 71 procent er rystende urimeligt. Her bryder
man oven i købet med den forståelse, som har været gældende i hvert
tilfælde de seneste 40 år, at en rimelig balance i en eller anden minimumsforstand
skulle svare til 80 procent (lig med statens andel, idet
forældre skulle bidrage med 20 procent) af privatskolernes udgifter,
der efter fradrag af blandt andet betaling for skolepsykologisk rådgivning
mv. ansloges at skulle udgøre 90 procent af folkeskolens niveau –
ALTSÅ 80 procent af 90 procent = 72 procent!
At nedskæringerne samtidig har social slagside, kan kun forstærke
vores dybe frustration. De frie grundskoler har gang på gang måttet
lægge øre til offentlige fordomme om deres sociale uansvarlighed. Vi
har lige så ofte dokumenteret fordommenes falskhed. Man føjer spot
til skade.
Det store chok efter GenopretningsPakkens annoncering er nu afløst
af en forundringsblandet vrede over, at de ansvarlige partier på den
måde har ændret opfattelse af, hvad der kan være en anstændig
behandling af den frie grundskolesektor. Vi vil selvfølgelig ved møder
med såvel ministeren, regeringspartiernes uddannelsesordførere og
centralt placerede embedsmænd give utvetydigt udtryk for vores forundring
og vrede. Disse møder er aftalt og finder sted her i de første
uger af juni.
Koblingsprocenten, som er et udtryk for reguleringen af de frie skolers
driftstilskud i forhold til omkostningerne pr. elev i folkeskolen, nedsættes
fra de nuværende 75 procent i 2010 med en procent om året
frem til 71 procent i 2014.
Befordringstilskuddet, der i 2010 udgør 20 mio. kr., bortfalder helt fra
2011.
Fripladstilskuddet, der i 2010 udgør 21,9 mio. kr. hæves fra 2011 med
5 mio. kr.
I beregningen af de frie skolers tilskud i 2011 tager man udgangspunkt
i folkeskolens omkostninger i 2008, som er reguleringsgrundlaget.
Hertil lægges så pris- og lønstigninger i de forløbne 3 år. Der er imidlertid
ikke sikkerhed for på nuværende tidspunkt, at pris- og lønstigninger
får fuldt gennemslag i Finanslov 2011.
Vi har bedt om møde med kontorchef Jesper Nielsen i undervisningsministeriets
økonomikontor. Når dette møde er overstået, kan vi
forhåbentlig give mere fyldestgørende oplysninger.