Vi skal tage ansvar - økonomisk og medmenneskeligt
Det danske samfund står overfor store økonomiske og medmenneskelige
udfordringer, og privatskolerne skal være med til at løfte på begge
områder. Det mener erhvervsmanden Asger Aamund, som taler på DP’s
årsmøde den 29. oktober.
Af Morten Reil Sørensen
Han er kendt som en succesrig erhvervsmand og en skarp samfundsdebattør, der ikke lægger fingrene imellem, når han hudfletter reformforskrækkede politikere. Og fredag den 29. oktober lægger Asger Aamund vejen forbi Danmarks Privatskoleforenings årsmøde for at give sit syn på en samfundsmæssig og økonomisk udvikling, som han ikke er udelt begejstret for. Slet ikke, hvis man ser ti år frem i tiden.
”Det er to ting, man skal være bekymret for. For det første, at der bliver færre og færre ressourcer - også til forskning, udvikling og uddannelse - fordi der vil være en faldende skatteindbetaling og flere og flere på overførselsindkomster,” siger Asger Aamund. Han ser en stor fare i, at de store politiske partier gør alt for ikke at træde flertallet over tæerne og køber sig til stemmer på et tidspunkt, hvor de i stedet burde lave reformer. Ifølge erhvervsmanden er ’vælgerbestikkelsen’ nemlig så dyr, at den danske samfundsøkonomi mest kan betragtes som en tynget skude, der er på vej til at krænge over og vende bunden i vejret. ”Der bliver færre penge, og vi er nødt til at tænke en generation frem og spørge: Hvad er det, der skal bevare vores konkurrenceevne og vores kulturelle skarphed? Det er selvfølgelig uddannelse. Så uddannelsessektoren og de, der har mulighed for at vælge en privatskole, må tænke sig meget nøje om, hvordan de vil investere i deres børns fremtid. Og der er det selvfølgelig privatskolernes opgave hele tiden at være et hanefjed foran og sørge for, at de kan tilbyde noget, som det stadig mere hensygnende offentlige skolevæsen ikke kan,” siger Asger Aamund og tilføjer, at vi må vænne os til, at vi fremover skal elitisere vores uddannelser noget mere.
En etisk fordring
Men der er også en anden opgave af mere etisk og kulturel karakter, som skolerne skal være med til at løfte. For vi er ved at miste den selvstændighed, ansvarsbevidsthed og hjælpsomhed, som er med til
at binde samfundet sammen.
”Moderne danskere har den indstilling, at de gerne vil have friheden i deres liv, men de vil ikke have ansvaret, hvis det går galt. Hvis det går godt, er det deres egen skyld, og hvis det går skidt er det samfundets skyld - og det er en ubehagelig udvikling, som blandt andet har noget at gøre med, at vi er ved at få et formyndersamfund, hvor vi bliver mindre indstillet på at tage ansvar for os selv og andre,” siger Asger Aamund og fortsætter: ”Der ligger en samfundsopgave i at sørge for at opdrage vores borgere til at være både selvstændige og ansvarsbevidste - men også hjælpsomme. Vi er ved at miste en del af den gamle danske hjælpsomhed. Jeg kan huske, da jeg var barn, at hvis nogen var i vanskeligheder, var der altid nogen, der hjalp. I dag er det sådan, at hvis en eller anden synker sammen ved et stoppested, så hiver folk mobiltelefonen op og ringer og skynder sig videre,” siger Asger Aamund. Medmenneskelighed er med andre ord blevet et institutionelt anlæggende, som vi forsøger at købe os fra over skatten eller via bidrag
til Verdensnaturfonden og Folkekirkens Nødhjælp. Men det går ikke, mener Asger Aamund. For nok skal vi tage vare på os selv og vores eget liv - men det må ikke kamme over. Og her spiller skolen en vigtig rolle.
”Vi ved for eksempel fra patientundersøgelser, at patienter hos lægen ikke mere er autoritetstro og underdanige, men nu ser lægen nærmest som en rådgiver, hvor de selv er kaptajn på deres egen sygdom. Og det er en god egenskab - at folk gerne vil bestemme over deres eget liv. Det samme ser vi også andre steder i samfundet. Men det må ikke kobles med en kynisme og en mangel på hensyn overfor andre mennesker. Her skal skolen sætte ind i forhold til den tiltagende individualisering, som må kobles med en etisk fordring om, at vi også har andre mennesker at være noget for. En del af det at tage ansvar for sit eget liv er sandelig også at have råd til at række ud og tage fat i andre mennesker.”
Aktuelle artikler af og om Asger Aamund:
Hvem vogter vogterne?
Ikke bare vort økonomiske samfund, men selve det danske folkestyre
er i krise, fordi samtlige større og toneangivende partier har nået en
fælles opfattelse af borgerne som klienter i en matriarkalsk formynderstat,
der gradvis inddrager frihed og selvstændighed til gengæld for illusionen
om tryghed og sikkerhed. Asger Aamund, Berlingske Tidende
den 29. juli 2010
Perspektiv: Vind eller forsvind
Det danske omsorgscirkus har nået et monstrøst omfang, fordi vore
politikere ikke vil acceptere, at hvis et samfund skal bruge flere penge,
må det også tjene flere penge. Spørgsmålet er, om alle offentlige indtægters
moder - erhvervslivet - kan blive ved med at levere finansiel
mælk nok til at dække det offentlige forbrug. Asger Aamund, Berlingske
Tidende den 3. juni 2010
Asger Aamund: Håndsky genopretningsplan
Regeringen tør ikke løse de økonomiske problemer, mener den kendte
erhvervsmand. Avisen.dk den 20.maj 2010