Administrations leksikon
Administrationskalender
I administrationskalenderen findes oplysninger om faste begivenheder, generelle oplysninger, anbefalinger, information fra foreningerne og kurser.
Administrationskalenderen kan hentes her
Afskedigelse
Her kan du læse overordnede retningslinjer for afskedigelse af personale. Vi anbefaler af sekretariatet kontaktets inden skolen indleder en afskedigelsessag.
Retningslinjer ved afskedigelse
Aktivitetsplan
Anciennitetsskema
Anciennitetsskema BUPL til beregning af lønannciennitetAnsættelsesbreve
Skolens personale skal have et ansættelsesbrev såfremt vedkommende er ansat i over en måned i mere end 8 timer ugentligt. Ansættelsesbrevet skal foreligge senest en måned efter ansættelsesforholdets start og skal indeholde alle væsentlige vilkår for ansættelsen.
Der er lagt en række skabeloner til diverse ansættelsesbreve på foreningens hjemmeside
Se mere her
Arbejdsmiljøuddannelse
Det er et krav ved frie grundskoler, at sikkerhedsarbejdet på skolen skal organiseres, når der er beskæftiget 5 medarbejdere eller derover. Alle skolens ansatte tæller med i opgørelsen.
Er der beskæftiget mere end 10 medarbejdere (af alle personalegrupper) skal skolens sikkerhedsgruppe have en arbejdsmiljøuddannelse.
Senest 4 uger efter oprettelsen af sikkerhedsgruppen skal medlemmerne tilmeldes arbejdsmiljøuddannelsen. Senest 8 måneder efter oprettelsen eller genetablering af sikkerhedsgruppen skal medlemmerne have gennemført uddannelsen. Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, der efter den 1. april 1991 har deltaget i den indtil 1. juli 1999 gældende generelle arbejdsmiljøuddannelse på 32 timer eller den reducerede sikkerhedsuddannelse på 16 timer, skal ikke gennemføre uddannelsen. Formanden for sikkerhedsgruppen har ikke pligt til at gennemgå uddannelsen.
Der er indgået et samarbejde mellem Institut for videreuddannelse og Efterskoleforeningen omkring udbuddet af de lovpligtige arbejdsmiljøkurser. Kurserne har en varighed på 37 timer (samtlige timer skal følges, før der kan udstedes kursusbevis) og er skræddersyet til skolerne. Kurserne bliver annonceret via ”Kursusmarkedspladsen” som sendes ud til skolerne og via hjemmesiden www.kususmarkedspladsen.dk.
Arbejdspladsvurdering
Barsels- og forældreorlov
En række forskellige regler og bestemmelser gælder ved barsels- og forældreorlov. Læs mere her:
Bestyrelsesforsikring
Det er muligt for skolerne at tegne en bestyrelsesforsikring hos Nassau Forsikring via Danmarks Privatskoleforening. Præmien betales en gang årligt og opkræves af Danmarks Privatskoleforening på samme tidspunkt som kontingentet.
Forsikringsbetingelserne kan fås ved henvendelse hos Danmarks Privatskoleforenings sekretariat. Ligesom tilmelding sker via sekretariatet.
Børneattest
Frie grundskoler er forpligtet til at indhente børneattest på al personale der ansættes ved skolen og som kan have omgang med eleverne. Læs mere her:
Danske Statsborgere i udlandet
I § 10, 2. pkt. i friskoleloven står der: ”Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark”. Der ydes derfor ikke statstilskud til elever, der er bosat i udlandet.
Energimærkning
Bygninger under 1500 kvm. skal energimærkes senest den 1. januar 2009. Dermed er fristen
udskudt et år fra 1. januar 2008. Bygninger over 1500 kvm. har været omfattet af ordningen siden
2006. Mærkningen skal udføres af en beskikket energikonsulent. Energistyrelsen udpeger konsulenter.
Læs ændringsbekendtgørelsen:
Engangsvederlag
Engangsvederlag til ledere
Undervisningsministeriet har den 20. juni 2003 udformet en bemyndigelse til skolernes bestyrelse til at yde engangsvederlag til ledere på privatskoler i form af merarbejdstidsbetaling, resultatløn og vederlag for særlig indsats. Kontakt Danmarks Privatskoleforenings sekretariat for yderligere information herom.
Ferie
Udgangspunktet er at optjent ferie skal holdes i det efterfølgende ferieår (den 1. maj – 30. april). Optjeningsåret er kalenderåret.
Hovedferien (3 uger) placeres i ferieperioden (1. maj – 30. september).
Danmarks Privatskoleforening har i fællesskab med de øvrige foreninger udarbejdet ferieregler 2009/10.
Finansministeriets lønoversigt
Finansministeriets lønoversigter kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside under rubrikken ”LØN OG PENSION” eller ved at klikke her
Her findes blandt andet oversigter over diverse skalatrin og reguleringsprocenter.
Forenede Gruppeliv
Alle månedslønnede ledere, lærere og børnehaveklasseledere under 67 år er omfattet af gruppelivsordningen for overenskomstansatte. Timelønnede fuldtidsansatte er omfattet af ordningen fra den 1. april 2002. Pr. den 1. april 2005 omfattes timelønnede deltidsbeskæftigede ledere, lærere og børnehaveklasseleder med mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse, dækning af fravær i henhold til lov om social services § 29 og dækning under barsels- og adoptionsorlov uden løn.
For skolens øvrige personale (pædagoger, det administrative personale og det tekniske personale) gælder at skolen kan tilmelde sig en forsikringsordning som Frie Grundskolers Fællesråd har lavet i samarbejde med Forenede Gruppeliv. Du kan læse mere om aftalen her.
Forældre uden forældremyndighed
Mange skoler er i tvivl om, hvilke informationer der må gives til forældre uden forældremyndighed. Reglerne findes i Lov om forældreansvar.
Af denne fremgår det, at en forældre der ikke har forældremyndigheden, har ret til at blive orienteret om sit barns forhold hvis vedkommende beder om det. Der kan derfor ikke ske en løbende orientering fx ved, at personen bliver skrevet på skolens mailingliste.
Det, der må oplyses om, er forhold, der vedrører barnets standpunkt, faglige udvikling, trivsel og problemer.
Man kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet.
Bliver omfanget af anmodninger så urimeligt stort, at disse bliver en belastning for skolen, kan man fratage rettigheden til at blive orienteret. Her tænkes især på gentagne anmodninger om mindre vigtige forhold vedrørende barnet.
Vi opfordrer til at tage kontakt til sekretariatet hvis der er sprøgmål til ovenstående eller konkrete sager.
Forældreansvarsloven
Forældreansvarsloven 2007Friattest
En friattest er en dokumentation for at sygdom er lovligt forfald og kan benyttes i de situationer hvor medarbejderen ikke ønsker at deltage i en opfølgningssamtale, er sygemeldt i en ferie eller i afskedigelsessituationer. Friattesten er en pendant til den tidligere lægeerklæring, som den ansatte kan rekvirerer hos egen læge.
Fælles mål
Frie grundskoler skal ifølge ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.” offentliggøre slutmål, delmål og undervisningsplaner på skolens hjemmeside.Tidsfristen for offentliggørelse af slutmål, delmål og undervisningsplaner var den 1. august 2006. For nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007.
Der er ingen formelle krav til offentliggørelsen på hjemmesiden.
Følger skolen folkeskolens Fælles Mål, vil det således være tilstrækkeligt at anføre dette på skolen hjemmeside. Skolen kan eventuelt forsyne siden med et link til Undervisningsministeriets hjemmeside http://www.faellesmaal.uvm.dk/ eller direkte til de enkelte faghæfter fx for matematik http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Matematik/formaal.html. Følges ”Fælles Mål” kun delvist, skal de konkrete afvigelser fremgå af skolens hjemmeside.
Det skal i øvrigt understreges, at skolen til hver en tid har ret til at ændre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner under hensyntagen til kravene til disse, som de er formuleret i loven.
Hjemme PC
Frie grundskoler er ikke tilladt at tilbyde ansatte hjemme pc ordninger hvor ansatte er medfinansierende via træk i bruttoløn. Men såfremt der er et arbejdsrelateret behov for hjemme pc og netadgang, må skolen gerne opstille udstyr og netadgang fra den ansattes privatadresse, såfremt skolen ejer udstyret. Hvis den ansatte hjemmefra har adgang til skolens server eller netværk er en sådan ordning gratis og skattefri for den ansatte. Hvis den ansatte ikke har adgang til skolens netværk hjemmefra men har en arbejdsgiverbetalt opkobling til Internettet, skal den ansatte beskattes med kr. 250 pr. måned, i alt kr. 3.000 pr. år.
Hjemmeside
Frie grundskoler er underlagt forskellige krav til de informationer og oplysninger der skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Her er en oversigt og en vejledning.Honorar til tilsynsførende
Som følge af en ændring i Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v., af 8. september 2005 er privatskolerne nu forpligtet til at yde et honorar til skolens tilsynsførende, medmindre den tilsynsførende er udpeget af kommunalbestyrelsen. Af tilskudsbekendtgørelsens § 29 fremgår, at skolen skal godtgøre den eller de personer, der er valgt som tilsynsførende, med følgende beløb pr. skoleår:
1) 6.000 kr. for skoler med op til 55 elever den 5. september i skoleåret.
2) 10.000 kr. for skoler med 55-109 elever den 5. september i skoleåret.
3) 15.000 kr. for skoler med 110-219 elever den 5. september i skoleåret.
4) 20.000 kr. for skoler med over 219 elever den 5. september i skoleåret.
Hvis forældrene ved skolen har valgt mere end en tilsynsførende, skal de tilsynsførende ”dele” ovenstående beløb imellem sig.
Derudover kan skolen yde transportgodtgørelse efter statens regler. Den fulde bekendtgørelse kan findes her
Bekendtgørelsen er trådt i kraft pr. 24. september 2005.
Jubilæumsgratiale
Personale ved frie grundskoler følger ved ansættelsesjubilæum reglerne i Statens Cirkulære om regulering af satser for jubilæumsgratiale. Pr. 1. april 2011 reguleres med den gældende lønreguleringssats.
Fra 1. april 2011 udgør jubilæumsgratialerne:
Ved 25 års tjeneste 6.029 kr. (4.600 kr. 1997-niveau)
Ved 40 års tjeneste 7.602 kr. (5.800 kr. 1997-niveau)
Ved 50 års tjeneste 9.044 kr. (6.900 kr. 1997-niveau)
Se cirkulæret på retsinformation.dk
Lærer Pension
Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved privatskoler har krav på pensionsindbetaling af skolen. Ansatte lærere med pensionsordning i Lærer Pension har pr. 1. oktober 2006 krav på pension der andrager 17,3 % af den pensionsgivende samt samt lokalt aftalte løntillæg. for lærerne til Lærernes Pension. Ansatte på lederaftale får 17,3 % af den aftalte intervalløn. 1/3 af det indbetalte pensionsbidrag betragtes som værende den ansattes egetbidrag og skal fremgå af lønseddlen, men det er skolen der skal betale det fulde bidrag.
Læs mere om Lærernes Pension på www.lppension.dk.
Løn
Skolens personale er ansat efter forskellige overenskomster og har dermed forskellige lønforhold. Nedenfor er link til side med de forskellige løntabeller og satser.
Administrativt personale ved Danmarks Privatskoleforenings medlemsskoler har som udgangspunkt ingen centralt fastsat overenskomst, hvorfor der ikke er en fælles autoritativ løntabel for dette personale. Danmarks Privatskoleforening har dog udarbejdet en "Vejledende ansættelsesaftale for kontorpersonale”, hvori forskellige lønniveauer angives.
Lønsammenligneren
Værktøjet til lønsammenligning mellem den lokale frie skole og folkeskolen er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening. Formålet med værktøjet er at give skolerne og tillidsrepræsentanterne mulighed for at udregne en eventuel forskel mellem lønnen til lærere på den frie skole og lærere i folkeskolen som et input til de lokale forhandlinger.
Det er vigtigt at fastslå, at lønsammenligneren er et værktøj blandt mange værktøjer, som skoler og tillidsrepræsentanter kan bruge i forhandlingerne
Lokalløn er en kompliceret størrelse, og den er netop ”lokal”. Det er således opfattelsen, at ”lønsammenligneren” kan anvendes som en ”indikator” (det er ikke en ny autoriseret løntabel!). Anvendelsen bør vægtes og prioriteres på en sådan måde, at forhandlingerne på den enkelte skole fortsat får et lokalt præg og bliver helhedsbetonet således, at også andre parametre kan tildeles en relevant rolle, når lokallønnens størrelse, sammensætning og funktion fastlægges.
Det er naturligvis fortsat den enkelte skoles lønpolitik og de lokale forhandlinger på den enkelte skole, der afgør det decentrale lønniveau på skolen og den konkrete fordeling af de aftalte decentrale lønmidler.
Hvis der er nogle spørgmål til lønsammenligneren kontakt venligst Nicolas No Laursen, Danmarks Privatskoleforening på telefon 33 30 79 31 eller nnl@privatskoleforening.dk.
Med venlig hilsen
Kurt Ernst
Danmarks Privatskoleforening
Arne Pedersen
Frie Skolers Lærerforening
Download lønsammenligneren i ZIP-format eller Excel-2007.
Mulighedserklæring
Lægeerklæringer er fra den 5. oktober 2009 bortfaldet og erstattet af mulighedserklæringen, hvis formål er at skabe fokus på de eventuelle opgaver, som den ansatte kan varetage på jobbet på trods af sygdom, og derved fastholde kontakten til arbejdspladsen og evt. forkorte sygeperioden.
Arbejdsgiveren kan indkalde medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det forudsættes, at samtalen holdes på medarbejderens normale arbejdssted. Hvis medarbejderen ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk. Medarbejderen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.
Mødet udmøntes konkret i, at skolen og den ansatte sammen udarbejder første del af en mulighedserklæring. Den ansatte tager herefter kontakt til egen praktiserende læge, som forelægges den udarbejdede mulighedserklæring. Lægen vurderer sygdommens karakter, forventet varighed, varighed af eventuel tjeneste med delvise opgaver m.m. Dette indfører lægen i den anden del af mulighedserklæringen.
Skolen afholder udgiften til lægens udarbejdelse af mulighedserklæringen.
Hvornår skal mulighedserklæring anvendes?
Mulighedserklæringen bruges i de tilfælde, hvor skolen efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn, der skal tages til medarbejderens helbred, for at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver. Skolen har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om, hvorvidt sygdommen medfører, at der er visse opgaver medarbejderen ikke kan udføre.
Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Erklæringen kan også anvendes ved forløb med gentagne sygemeldinger - dvs. erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.
Yderlig information kan findes hos Beskæftigelsesministeriet " Mulighedserklæring afløser lægeerklæring om uarbejdsdygtighed"
Multimedieskat
Information vedr. multimedieskat klik herNettoarbejdstid
Nettoarbejdstid pr. år fra skoleåret 09/10 til og med skoleåret 22/23 er:
År Nettotid
09/10 1679,8
10/11 1694,6
11/12 1687,2
12/13 1672,4
13/14 1672,4
14/15 1672,4
15/16 1679,8
16/17 1687,2
17/18 1672,4
18/19 1672,4
19/20 1672,4
20/21 1679,8
21/22 1694,6
22/23 1687,2
Omsorgsdage
Ansatte ved frie grundskoler, der er omfattet af hhv. læreroverenskomsten, BUPL overenskomsten eller 3F overenskomsten har ret til omsorgsdage iht. statens regler. For personale der ikke er omfattet af en af disse overenskomster gælder, at det er op til lokal aftale, om reglerne følges.
Du kan læse mere om omsorgsdage her.
Omsorgssamtale
En omsorgssamtale er en uformel samtale skolens ledelse kan afholde med den ansatte ved længerevarende sygdom eller tilsvarende. Det er skolen der indkalder til samtalen. Formålet med samtalen er dels at klarlægge, hvor skolen kan være behjælpelig og dels i fællesskab at få lagt en plan for at nedbringe fraværet og/eller få medarbejderen tilbage i arbejde igen.
Under samtalen kan der drøftes emner som fraværets længde og mønster, medarbejderens egne forestillinger om midler til nedbringelse af fraværet og/eller tilbagevenden til arbejdet, skolens forslag til nedbringelse af fraværet, hvordan skolen ser muligheden for at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet samt opfølgning og en plan for at nedbringe fraværet.
Ved samtalen deltager skolens leder, den ansatte og evt. tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder efter medarbejderens eget ønske.
Sørg for at der ved afslutningen af samtalen foretages en opsummering af de aftalte forhold, lav et kort resume af samtalen og lav en skriftlig handleplan med anvisning af de beslutninger og mål der er enighed om for at nedbringe medarbejderens fravær.
Da medarbejderen er syg, har vedkommende ret til at melde fra til en omsorgssamtale. Hvis medarbejderen melder fra, må skolen tage dette til efterretning i det videre forløb.
Overenskomster
Der er tre overenskomster, som dækker det meste af af privatskolens personale.
For det første er der ”læreroverenskomsten” Cirkulære om organisationsaftale for Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Denne overenskomst skal skolerne følge.
For det andet er det overenskomsten for pædagoger og pædagogisk personale ved frie grundskoler mellem BUPL og Frie Grundskolers Fællesråd. Denne overenskomst kan skolen vælge at tiltræde.
For det tredje er der overenskomsten for rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Frie Grundskolers Fællesråd. Denne overenskomst kan skolen vælge at tiltræde.
Personalepolitik
Personalepolitik er et overordnet begreb, som kan antage mange former og have forskelligt indhold. Udgangspunktet er, at skolens personalepolitik er den praksis, adfærd og respons som skolen udøver overfor personalet i alle forhold og spørgsmål der er mellem skolen og medarbejderen. Personalepolitik vil ofte være et miks af lovbestemte regler, overenskomstmæssige retningslinier samt specifikke forhold for den enkelte skole. Personalepolitik kan derfor være skrevne og uskrevne retningslinier for hvordan skolen forholder sig i spørgsmål vedrørende rekruttering, ansættelse, fratrædelse, opsigelse, medarbejdersamtaler, fastholdelse og integration, ferie, orlov, sygdom, medarbejderudvikling og uddannelse, løn, personalegoder, pension, psykisk og fysisk arbejdsmiljø.Påtænkt opsigelse
Inden skolen skrider til opsigelse eller påtænkt opsigelse anbefaler vi at I kontakter Danmarks Privatskoleforening for råd og vejledning.
Ansatte under BUPL-overenskomsten:
For pædagogisk personale ansat under overenskomsten mellem Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) og Frie Grundskolers Fællesråd er det et krav, at den ansatte og BUPL får en høringsperiode inden den endelige opsigelse fremsendes. Dette gøres ved ar skolen sender en sindetskrivelse (påtænkt opsigelse) til medarbejderen og med kopi til BUPL. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af den påtænkte afskedigelse er til stede, medmindre videregivelse af oplysningerne strider mod tavshedspligten eller straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Der gives en frist på 3 uger til BUPL for at komme med indsigelser i sagen. For medarbejdere der er ansat på prøve, der påtænkes opsagt indenfor prøvetiden, gives en frist på 2 uger til BUPL for at komme med indsigelser i sagen.
Underretningen skal sendes til:
BUPL – Forbundet for pædagoger og klubfolk
Blegdamsvej 124
2100 København Ø
I løbet af høringsfristen vil skolen eventuelt blive indkaldt til et møde med BUPL, hvor man vil forsøge at komme frem til en løsning på sagen. Danmarks Privatskoleforening deltager gerne som bisidder for skolen. Har skolen ikke modtaget indsigelser efter høringsfristens udløb, kan den endelige opsigelse fremsendes.
Ansatte under overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere:
Der er ikke krav om en høringsperiode ved fremsendelse af sindetskrivelse til medarbejderen og Frie Skolers Lærerforening i læreroverenskomsten. Men det henstilles at privatskolen inden der skriedes til endelig opsigelse fremsender en foreløbig påtænkt opsigelse. Skrivelsen skal i disse tilfælde – ud over til medarbejderen - sendes til:
Frie Skolers Lærerforening
Ravnsøvej 6
8240 Risskov
Der er ingen opslag.
Seniorbonus
Orientering om seniorbonus findes herSkolebyggeri
For inspiration, vejeldning og gode råd i forbindelse med skolebyggeri kan du læse mere på:
Supplerende pensionsordning
For gruppen af skoleledere, dvs. skoleledere, viceinspektører og afdelingsledere, der som en personlig ordning har en tjenestemandspension i Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925, skal der ud over pensionstilsvaret til den pågældende pensionskasse indbetales et supplerende pensionsbidrag til Lærernes Pension. Dette kaldes pensionsaftale for supplerende pensionsordninger, se rubrik E 2 i skema om aftale vedrørende intervalløn.
Såfremt den årlige aktuelle intervalløn er større den aktuelle årlige pensions-givende løn på sluttrinnet, skal der betales 18 procent af differencen til den supplerende pensionsordning. Før kunne man lave en supplerende ordning – der ikke var obligatorisk og som maksimalt udgjorde 17 procent af differencen - men med virkning fra 1. august 2004 skal der oprettes en ordning som ovenfor beskrevet.
Pensionskassen af 1925 kan kontaktes via bz@p25.dk eller på tlf.: 86 22 86 64.
Efterlønskassen kan kontaktes via eft@eft-slagelse.dk eller på tlf.: 58 53 14 84.
Svagelighedspension
Ledere og lærere der har en tjenestemandslignende pensionsordning i enten Efterlønskassen eller i Pensionskassen af 1925 kan blive svagelighedspensioneret, hvis Helbredsnævnet finder vedkommende egnet til en svagelighedspensionering.
Hvis en medarbejder har et sygefravær af længere varighed, hyppigt fravær over en længere periode eller hvis vedkommendes helbredsmæssige tilstand skaber tvivl om, at vedkommende kan varetage sin stilling, kan medarbejderens tjenstdygtighed vurderes med henblik på, om vedkommende kan opnå afsked på grund af svagelighed.
Proceduren er følgende:
1) Skolen indkalder medarbejderen, tillidsrepræsentanten og en repræsentant fra FSL til et møde, hvor man bliver enige om, at det er en god idé, at der indledes en sag med henblik på svagelighedspension.
2) Skolen sender derefter et brev til medarbejderen, hvori skolen skriver, at man påtænker at indlede sagen, årsagen til dette og at medarbejderen skal få fat på en speciallægeerklæring med henblik på en vurdering af medarbejderens arbejdsevne.
3) Skolen modtager lægeerklæringen i to lukkede kuverter (skolen åbner ikke kuverten med lægeerklæringen).
4) Skolen sender derefter lægeerklæringen i lukket kuvert til P25 sammen med sygedagslister. P25 sender disse videre til Helbredsnævnet.
5) Skolen sender en meddelelse til Vikarkassen om, at man har indledt en sag om svagelighedspensionering.
6) Efter en sagsbehandlingstid på 2-4 måneder får skolen svar om sagens udfald.
7) Kan medarbejderen svagelighedspensioneres, kan vedkommende opsiges med tre måneders varsel.
Man er berettiget til svagelighedspensionering, når man efter 10 fulde års ansættelse med ret til tjenestemandspension afskediges som følge af sygdom, hvor Helbredsnævnet har vurderet at man er berettiget til pension, da man af helbredsmæssige årsager ikke kan genoptage sin stilling.
På Pensionskassen af 1925s hjemmeside www.p25.dk kan man læse mere om svagelighedspensionering.
Sygdom
Som hovedregel er sygdom lovligt forfald. Men sygdom er kun lovligt forfald, hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdommen. Det betyder, at medarbejderen reelt skal være ude af stand til at udføre sit arbejde. Det er derfor ikke alle sygdomme, der giver medarbejderen ret til at være fraværende. Det er en lægelig vurdering, der afgør, om en medarbejder er uarbejdsdygtig på grund af sygdommen.
I forbindelse med medarbejderes sygdom, skal skolen være opmærksom på følgende:
- Medarbejderen skal give skolen besked om sygdommen (regler om hvordan man melder, at man er syg bør indskrives i personalepolitikken/personalehåndbogen).
- I forbindelse med længerevarende sygdom skal skolen afholde en samtale med medarbejderen, senest fire uger efter første sygedag.
- Der kan kræves dokumentation for sygdommens rigtighed, (tro- og love erklæring kan kræves på 2. fraværsdag, lægens dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom, en friattest, kan kræves på sygdommens 4. dag).
- Refusion af sygedagpenge fra kommunen (fra sygdommens 22. dag).
I forbindelse med ansattes længerevarende sygdom, Fra januar 2010 er det blevet lovpligtigt at afholde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag.
Sygepolitik
Sygepolitikken er en del af personalepolitikken. Følgende forhold kan fx indgå i skolens sygepolitik:
- Regler for sygemelding og raskmelding
- Regler for hvornår der forlanges friattest og udarbejdning af mulighedserklæring
- Retningslinjer for i hvilke tilfælde og hvornår skolen griber ind ved sygefravær
- Retningslinjer for hvornår og hvordan der afholdes omsorgssamtaler
- Retningslinjer for hvilke muligheder skolen skal afprøve for at fastholde/integrere sygdomsramte ansatte
Sygesamtale
I forbindelse med ansattes længerevarende sygdom, Fra januar 2010 er det blevet lovpligtigt at afholde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag.
Retningslinjer for samtale med sygemeldte medarbejdere
Formålet med den lovpligtige samtale med sygemeldte medarbejdere, er at finde frem til, hvor længe medarbejderen forventer at være sygemeldt. I fællesskab skal skole og medarbejder finde frem til om der er mulighed for at medarbejderen kan vende hurtigt tilbage til skolen, evt. på nedsat tid under hensyntagen til evt. skånehensyn.
Det er ikke lovligt at spørge ind til selve sygdommen, som fx at spørge: "Hvad fejler du?", men i stedet skal samtalen handle om hvilke muligheder der er for medarbejderen fremadrettet.
Efter samtalen skal skolen indberette en række oplysninger til kommunen, herunder. Dato for afholdelse af samtalen; den sygemeldtes egen vurdering af om sygdommen varer over eller under otte uger; om der er mulighed for at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist i løbet af sygeforløbet.
Hvis en medarbejder forventes syg i mere end otte uger kan hun bede om at få lavet en fastholdelsesplan, hvor medarbejderen og skolen i fællesskab skal komme med konkrete forslag til hvordan medarbejderen fastholder sin tilknytning til skolen, såfremt skolen ønsker at fastholde medarbejderen.
Hverken oplysningerne til kommunen om mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet eller en fastholdelsesplan er juridisk bindene for skolen, hvilket betyder at reglerne vedr. afskedigelse af sygemeldte medarbejdere er de samme som hidtil.
Yderlig information findes i "Når en medarbejder melder sig syg - nye muligheder og pligter"
Særlige feriedage
Særlige feriedage følger af de overenskomster personalet er underlagt.
Danmarks Privatskoleforening har i fællesskab med skoleforeningerne under Frie Grundskolers Fællesråd og FGF udarbejdet en vejledning om feriereglerne.
I kalenderåret begyndende pr. 1. januar optjenes 0,42 særlige feriedage pr. måned til afholdelse i det kommende ferieår fra april til maj. Alle ansatte, uanset beskæftigelsesgrad, der er ansat i et helt kalenderår optjener således 5 særlige feriedage.
For ledere, lærere og børnehaveklasseleder udgør een særlig feriedag, 5,4 timer ved indregning i årsnormen. Såfremt den afholdes som en reel feriedag, udgør den en "normal" arbejdsdag, dvs. 7,4 timer.
For øvrige ansatte udgør een særlig fereidage 7,4 timer ved indregning.
For deltidsansatte indregnes/afvikles de særlige feriedage dog forholdsmæssigt.
- Dagene kan efter aftale afholdes som enkelte dage eller halve dage i løbet af året. Såfremt det aftales, eller det konstateres ved udløbet af et ferieår at een eller flere dage ikke er indregnet eller afholdt, skal dagene godtgøres kontant.
Tidsbegrænset ansættelse
Fælles for alle tidsbegrænsede ansættelser gælder at disse skal have de samme vilkår som fastansatte med hensyn til løn, pension, ferie, orlov, omsorgsdage mm.
Der skal i ansættelsesbrevet været angivet en fratrædelsesdato. Tidsbegrænset ansatte kan opsiges/selv sige op inden den fastsatte fratrædelsesdato med de almindelige opsigelsesvarsler.
Ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagogisk personale:
Hvis der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen kan tidsbegrænset ansættelse ske. Tidsbegrænset ansættelse kan eksempelvis benyttes ved:
- Vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum – (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende), vikariater ved sygdom, varetagelse af en bestemt arbejdsopgave af en bestemt varighed.
Den usikkerhed der altid er om, hvor mange elever der vil blive tilmeldt undervisningen/skolefritidsordningen kan ikke i sig selv begrunde en tidsbegrænset ansættelse.
Ansættelsen forudsættes at være af mindst tre måneders varighed.
Endvidere kan tidsbegrænset ansættelse for lærere ske ved overgang fra timeløn til månedsløn.
Teknisk Personale:
Det er muligt at tidsbegrænse ansættelsen for dette personale, når der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen.
Administrativt personale:
Det er muligt at tidsbegrænse ansættelsen for dette personale, når der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen.
Tilskud 2010
Skolerne har netop modtaget tilskud for januar 2010. Desværre er undervisningstilskuddet udbetalt på baggrund af forslag til Finanslov 2010 og ikke den vedtagne Finanslov 2010, og derfor er undervisningstilskuddet for højt. Vi har været i kontakt med Undervisningsministeriet, og der vil snarest blive foretaget en ny beregning af skolens tilskud for 2010, og det for meget udbetalte tilskud i januar måned vil blive efterreguleret i forbindelse med udbetalingen af tilskud for februar.
De korrekte undervisningstakster er som følger:
Elever under 13 år – 30.494 kr.
Elever over 13 år – 40.252 kr.
Elever i 10. klasse – 39.087 kr.
Skoler med kostelever skal være opmærksom på, at Undervisningsministeriet på grund et datanedbrud ikke har kunnet beregne efterregulering af kostelevertilskuddet for 2009, hvorfor dette vil blive reguleret i forbindelse med tilskudsudbetalingen i februar.
Skolerne kan forsat benytte Danmarks Privatskoleforenings tilskudsberegner til beregning af det korrekte tilskud.
Tilsynsførende
Den tilsynsførende (eller de tilsynsførende) vælges af forældrekredsen for en periode af højst 4 år jf. lov om friskoler og private grundskolers (friskoleloven) § 9 stk. 2. Forældrekredsen kan i stedet for vælge, at lade Kommunalbestyrelsen føre tilsyn.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen vælger en tilsynsførende jf. bekendtgørelse om valg af tilsynsførendes § 1, ”Bestyrelsen ved en fri grundskole er ansvarlig for, at forældrene til børn i skolen (forældrekredsen), jf. lovens §§ 9 og 38 indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge en eller flere personer eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk, og med at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt med at undervisningssproget er dansk”.
Den eller de tilsynsførende skal til stadighed have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau jf. friskolelovens § 9 stk. 3, nr. 1. Hvad der menes med ”faglige og pædagogiske forudsætninger” beror på den enkelte skolens skøn. Mange skoler har en tidligere skoleleder som tilsynsførende, men der er også skoler, hvor den tilsynsførende er et tidligere bestyrelsesmedlem, der måske ikke har de samme faglige og økonomiske forudsætninger. Dette er der i princippet ikke noget forkert i, men Danmarks Privatskoleforening opfordrer den enkelte skole til at have en tilsynsførende med relevante faglige og pædagogiske forudsætninger. Har forældrekredsen valgt en tilsynsførende, der umiddelbart ikke lever op til kravene, anbefaler vi, at man foreslår forældrekredsen, at vælge en ny, og bedre kvalificeret, tilsynsførende, når indeværende periode er udløbet.
Den tilsynsførende skal have en godtgørelse for sit arbejde jf. friskolelovens § 9 stk. 4. samt Tilskudsbekendtgørelsens § 29.
Tilsynsførende, honorar
Som følge af en ændring i Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v., af 8. september 2005 er privatskolerne nu forpligtet til at yde et honorar til skolens tilsynsførende, medmindre den tilsynsførende er udpeget af kommunalbestyrelsen. Af tilskudsbekendtgørelsens § 29 fremgår, at skolen skal godtgøre den eller de personer, der er valgt som tilsynsførende, med følgende beløb pr. skoleår:
1) 6.000 kr. for skoler med op til 55 elever den 5. september i skoleåret.
2) 10.000 kr. for skoler med 55-109 elever den 5. september i skoleåret.
3) 15.000 kr. for skoler med 110-219 elever den 5. september i skoleåret.
4) 20.000 kr. for skoler med over 219 elever den 5. september i skoleåret.
Hvis forældrene ved skolen har valgt mere end en tilsynsførende, skal de tilsynsførende ”dele” ovenstående beløb imellem sig.
Derudover kan skolen yde transportgodtgørelse efter statens regler. Den fulde bekendtgørelse kan findes her
Bekendtgørelsen er trådt i kraft pr. 24. september 2005.
Timelønnede vikarer
Vikarer i undervisningen (lærere)
I overenskomsten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere er der mulighed for at ansatte timelønnede vikarer. Som timelønnede ansættes personer, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med sygdom, andet fravær og lignende eller anden beskæftigelse af midlertidig karakter af under tre måneders varighed.
Timelønnede overgår til månedsløn senest på det tidspunkt hvor der er læst fast skema i tre måneder.
Timelønnede aflønnes efter skolens vurdering indenfor det i overenskomsten fastsatte interval. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Pauser i forbindelse med undervisning medregnes i arbejdstiden som undervisning. I timelønnen for undervisningsopgaver er inkluderet betaling for tid til forberedelse mv.
For hver skoledag, en timelønnet vikar, er anmodet om at møde på skolen, er vikaren berettiget til løn for mindst tre timer, uanset om timerne bliver læst. Det er en betingelse, at vikaren møder på skolen og er til rådighed som vikar i tre timer efter mødetidspunktet. Tilkendegiver vikaren, at vedkommende ikke ønsker at stå til rådighed i tre timer efter mødetidspunktet, skal der dog alene ske betaling for det faktiske antal udførte arbejdstimer.
Timelønnede kan afskediges og forlange sig afskediget til fratræden den følgende dag.
Timelønnede er ikke omfattet af reglerne om pension, gruppeliv, tjenestefrihed, militærtjeneste og efterindtægt.
Vikarer i SFO-en (pædagoger mfl.)
Der kan også ansættes vikarer i skolen SFO. Vikarer kan ansættes under ferie, sygdom og lignende eller til anden midlertidig beskæftigelse på en varighed af ikke over tre måneder.
Der ydes betaling for det faktiske antal udførte timer. For timelønnede der medvirker ved varetagelsen af undervisning i børnehaveklassen og/eller den samordnede indskoling forhøjes timelønnen med 25 %. Pauser i forbindelse med undervisningen medregnes i arbejdstiden som undervisning.
Der ydes vikarbetaling for mindst tre timer pr. arbejdsdag, såfremt den pågældende står til rådighed i det fulde timetal.
Timelønnen for pædagogisk uddannede beregnes på grundlag af årslønnen på skalatrin 25. Timelønnen for ikke uddannede pædagoger beregnes på grundlag af årslønnen på skalatrin 12. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Tjenstlig samtale
Man kan indkalde til en tjenstlig samtale, hvis der er forhold ved en ansat, man er utilfreds med. Skolen indkalder til samtalen pr. brev og giver nogle dages varsel. Der skal i indkaldelsen stå, at det drejer sig om en tjenstlig samtale, og det skal nævnes, hvad det er, man er utilfreds med. Det skal yderligere nævnes, at medarbejderen har ret til at tage en bisidder med til samtalen. Og at medarbejderen kan forvente at modtage en påtale.
Under selve samtalen er det vigtigt, at man taler om de konkrete situationer, der har ført til den tjenstlige samtale. Medarbejderen skal også gøres opmærksom på, hvad konsekvensen af en gentagelse vil være, fx at skolen vil påtænke at opsige vedkommende ved en gentagelse. Skolen skal tage et skriftligt referat af samtalen, som medarbejderen bør underskrive, efter at vedkommende er blevet tilbudt at få påskrevet sine bemærkninger i referatet.
Gives der en skriftlig påtale, skal den indeholde konkrete eksempler på, hvilke forhold man ikke ønsker en gentagelse af, samt en bemærkning om, at hvis forholdene gentager sig, kan vedkommende påtænkte, at skolen tager skridt til en opsigelse.
Uddannelsesplaner
Der skal ved afslutningen af 9. og 10. klasse, også på frie grundskoler, udarbejdes en uddannelsesplan. Du kan læse mere her.
Undervisningsmiljø
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø trådte i kraft den 1. august 2001. Heraf fremgår det at, elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Eleverne har ret til at vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe der er dannet på skolen. Eleverne har ret til at deltage på møderne, når der drøftes forhold af betydning for undervisningsmiljøet. Eleverne varetager selv valget og opstillingen af kandidater.
Loven kræver yderligere, at alle skoler og uddannelsessteder (inkl. de frie grundskoler) udarbejder en skriftlig vurdering af undervisningsmiljøet.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) skal medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø. På DCUM’s hjemmeside findes en vejledning til hvad undervisningsmiljøvurderingen skal indeholde. Nedenfor er indsat et link til vejledningen og til DCUM’s hjemmeside:
http://www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/leksikon/undervisningsmiljoevurdering
Undervisningspligt
Det fremgår af Grundloven, at der i Danmark ikke er skolepligt, men undervisningspligt. Børn har derfor ikke pligt til at gå i skole, hvis forældrene selv kan arrangere en undervisning, der kan stå mål, med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Undervisningspligten begynder det år, hvor barnet fylder 7 år, og slutter først efter 9 års regelmæssig undervisning.
Vedtægter
Efter § 1 i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler skal skolens vedtægt indeholde bestemmelser om følgende forhold:
1) Skolens navn, adresse, hjemsted og status som en uafhængig selvejende uddannelsesinstitution i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. § 2.
2) Skolens formål.
3) Skolens bestyrelse og leder, jf. §§ 3-6.
4) Skolens forældrekreds, herunder valg af tilsynsførende, eventuel skolekreds og generalforsamling, jf. §§ 7, 8 og 9.
5) Skolens drift, jf. § 10.
6) Tegningsret, jf. § 11.
7) Ændring af skolens vedtægt, jf. § 12.
8) Nedlæggelse af skolen, jf. § 13.
Danmarks Privatskoleforening har udarbejdet en standardvedtægt, der er blevet godkendt af undervisningsministeriet. Hent vedtægten her.