Skoleforeningerne for de frie grundskoler og Efterskoleforeningen har i de senere måneder ført drøftelser med såvel Undervisningsministeriet som Finansministeriets Moderniseringsstyrelsen med henblik på at få afklaret vilkårene for skoleassistenters arbejde i en skoleklasse eller mere generelt på skolen. Efter en høring af Undervisningsministeriet samt Moderniseringsstyrelsen kan vi nu fastslå, at arbejdet som skoleassistent ikke er omfattet af læreroverenskomsten.
Resultatet af disse drøftelser offentliggøres herved med vedhæftede dokumenter:
· Skoleforeningernes orientering om drøftelserne.
· Bilag 1. Skoleforeningernes oplæg til Personalestyrelsen og Undervisningsministeriet.
Skoleassistenter skal aflaste lærerne, men de skal ikke selvstændigt planlægge og gennemføre undervisning eller selvstændigt forestå tilsyn med eleverne.
Skoleassistenterne skal varetage assisterende opgaver for at understøtte lærerfunktionen.
Danmarks Privatskoleforening er parat til at vejlede og rådgive skolerne om anvendelsen af skoleassistenter.
Venlig hilsen
Kurt Ernst / Ebbe Forsberg