06-12-2011

Bestyrelse valgt for idrætsskole


Hobro Avis

Bestyrelsen for den kommende Mariagerfjord Idrætsskole bliver den samme som opstartsbestyrelsen. Omkring 75 deltog i den stiftende generalforsamling på Onsild Skole

Kurt Ernst fra Privatskoleskoleforeningen var generalforsamlingens dirigent og han gennemgik den ny skoles vedtægter og forklare mening og indhold i en privatskole.

Opstartsbestyrelsen blev valgt til skolens første egentlige bestyrelse i fuld enighed blandt de fremmødte.

Bestyrelsen består af syv medlemmer, fem fra fra forældrekredsen, der har børn der starter til august, og to personer fra skolekredsen, personer, der har børn der starter senere.

Bestyrelsen konstituerer sig på sit møde i dag, tirsdag.

På generalforsamlingen aflagde opstartsbestyrelsen beretning om, hvad den havde arbejdet med hidtil og derefter blev der fremlagt budgetforslag.



Tilbage