Private skoler i hovedstaden skal straffes økonomisk, hvis de ikke optager børn med
indvandrerbaggrund. Sådan lød det fredag den 4. september i et forslag fra Jan
Andreasen (S) fra København Kommunes børne- og ungdomsudvalg. Forslaget blev
lanceret i artiklen Skoler skal påtvinges indvandrere i Berlingske Tidende, hvor Jan
Andreasen tilføjede, at de frie skolers tilskud efter hans mening “er lige i overkanten”.
Forslaget blev senere vedtaget af et flertal i borgerrepræsentationen og sendt
af sted til Christiansborg.
Danmarks Privatskoleforening svarede på anklagerne i pressemeddelelsen "Uanstændigt
angreb på de frie skoler" allerede den 4. september, ligesom Kurt Ernst også gav svar på
tiltale i interviewet "Privatskoler: Vi tager socialt ansvar" - bragt på Berlingske.dk senere
samme dag.
“Det er grotesk at løse en politisk opgave om integration ved at skære i privatskolernes
tilskud,” sagde Kurt Ernst og fortsatte:
“Det er simpelthen ikke sandt, at vi ikke optager økonomisk udfordrede elever og
elever med forskellige hudfarver, og det er svært provokerende, at politikerne vil
placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces.”
Også undervisningsminister Bertel Haarder gik i rette med det socialdemokratiske
udfald mod de frie skoler i artiklen "Haarder: Tal pænt til privatskolerne".
“Det er meningsløst at tale om trusler, før man overhovedet har forsøgt med det
gode,” sagde Bertel Haarder ved den lejlighed.
Søndag den 20. september var Jan Andreasen så igen på banen - denne gang med
et debatindlæg i Politiken under overskriften “Hvor længe skal friskolemafiaen have
lov til at løbe fra sit samfundsansvar?” Her udtaler han i stærke
vendinger sin kritik af, at det københavnske forslag ikke vandt tilslutning i Folketinget
- ligesom han igen skyder med skarpt mod de frie skoler, som han mener er at
sammenligne med en magtfuld og hemmelighedsfuld loge.
“Det er svært at forstå en skoletradition, der så konsekvent stritter imod enhver
dialog med den øvrige skoleverden - og som insisterer på, at de ikke er en del af
samfundet, når store samfundsopgaver skal tages op - og løses,” skriver Jan Andrea-
sen og slutter sit indlæg:
“Kom dog ud af pindsvinestillingen, og gå konstruktivt ind i debatten, så friskolerne
også kan være med til at tage fat om nogle af de store udfordringer, vi alle sammen
står over for, uden at skolerne af den grund mister deres særpræg.”
Dagen efter, den 21. september, sendte Kurt Ernst nedenstående svar til Politikens
debatredaktion. I øvrigt sendte også formand Ebbe Lilliendal et svar fra Dansk
Friskoleforening. Politiken valgte dog i stedet den 23. september at bringe et indlæg
fra Arne Petersen, formand for Frie Skolers Lærerforening. Her tilbageviser han den
københavnske politikers kritik af de frie skoler.
Senest har Jan Andreasen svaret på indlægget fra Arne Petersen i Politiken den
29. september med indlægget “Friskolemafiaens usandheder bliver gentaget i en
uendelighed”. Og Arne Petersen har svaret i Politiken i dag,den 1. oktober med
indlægget "De frie skoler deltager i integrationsarbejdet".
Her er DP’s svar på kritikken fra Jan Andreasen:
Jan Andreasen, MB (S) og uddannelsesordfører kommer søndag den 20. september
i Politiken under overskriften ”Hvor længe skal friskolemafiaen have lov til at løbe
fra sit samfundsansvar?” med en række udfald mod privatskolerne. Afslutningsvis
opfordrer han så til, at de frie skoler kommer ud af pindesvinestillingen og går
konstruktivt ind i debatten om de store udfordringer, som blandt andet Københavns
Kommune står over for på integrationsområdet.
Kære Jan Andreasen! Tak for opfordringen til at indgå i en konstruktiv debat. Det
vil de private skoler sandelig gerne. Men hvorfor er det så, at du har valgt en så
negativ indgang til den. Dit indlæg er så fyldt med fejl og fordomme, at det nok ville
fremme dialogen, hvis du ville lytte til en lille velment politisk skoling om de private
skolers forhold.
Først lidt om de faktuelle fejl i din fremstilling. Skatteyderne betaler ikke 85 procent
af privatskolernes driftsudgifter. Det faktiske tal for de frie skolers driftstilskud er 75
procent af den gennemsnitlige folkeskoleudgift pr. elev. Det forholder sig dokumenteret
således, at samfundet slipper for udgifter på måske op til 2 mia. kr. om året,
fordi samfundet har givet forældrene en mulighed for frit at vælge skoler – alt efter
deres holdning. Det er desuden dokumenteret, at den sociale sammensætning
i friskolesektoren er meget tæt på at være den samme som i folkeskolen. Det er
simpelt hen ikke sandt, at vi ikke optager økonomisk udfordrende elever eller elever
med specialundervisningsbehov eller elever af såkaldt anden etnisk herkomst i
samme forhold som folkeskolen, og det er dybt provokerende, at politikerne vil
placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces hos de frie skoler.
Og du fortsætter, når du oven i købet mod bedre viden hævder, at vi stritter imod,
når store samfundsopgaver skal tages op og løses. Passende kunne du måske gøre
sig den ulejlighed lige at tjekke dine forestillinger med Københavns Kommunes
skoleborgmester. Jeg vil gerne vide, om han deler din opfattelse af, at kommunens
integrationspolitik ødelægges af private skoler. Er det de frie skolers skyld, at det
stort anlagte integrationsprojekt ”Skoler på x og tværs” ikke blev den store succes?
Endelig skal jeg ikke undlade at spørge til, hvilken politisk lærebog, du har slået
op i, da du skulle sætte sig ind i, hvordan man skaber grundlaget for en fordomsfri
og åben dialog. På få linjer når du at fyre en række uforskammetheder af. Lad
mig i flæng nævne nogle stykker: Du hævder, at friskolefolket føler sig hævet højt
over andre. (Måtte jeg tilføje, at vi er enige, hvis det handler om debatniveau). Du
hævder, at folkeskolen nu er meget længere end friskolerne med den pædagogiske
nyudvikling. Ak ja, men tillykke med det, Jan Andreasen - det er bare ikke det, det
handler om. De frie skoler er holdningsskoler, længere er den ikke. Alligevel kan det
så måske undre en eller anden, at de frie skoler fortsat af forældrene bliver anset
for at være et særdeles godt alternativ til Andreasens pædagogiske højborge. De
frie skoler har en noget større respekt for forældrenes dømmekraft end for Jan
Andreasens. Læserne bedes selv vurdere den, når Jan Andreasens taler om en
”friskolemafia”, der sammenlignes med lukkede og magtfulde loger i modsætning til
den gamle ”motorvejsmafia” med ”tykke magtfulde trafikdrenge”. Hvis man ønsker
at agere som en politisk sværvægter, har det intet med fedme at gøre. Derimod kan
indsigt sammen med en fordomsfri dialog faktisk godt flytte noget endnu. Det tror
de frie skoler i hvert fald på!
Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening/fmd.