"Det største i livet er som bekendt ofte meget enkelt og simpelt," lyder det indledningsvis fra Danmarks Privatskoleforenings formand, Kurt Ernst, som i år har valgt at bygge den mundtlige beretning til foreningens årsmøde op om begrebet 'frihed'. Frihed fra unødvendigt bureaukrati. Fra overflødige prøver. Fra ensidig outputfiksering. Kort sagt: frihed til at tænke selv.
"Et godt liv er et liv, der er godt for dem, hvis liv det er. Og en god skole er en skole, der er god for dem, hvis skole det er. Det gode og det sande opstår dér, hvor man tillader folket at tage sagen i egen hånd. Hvor staten har tillid til folket. Eller sagt på en anden måde: Der findes ingen absolutte sandheder eller manualer for, hvordan det gode liv eller den gode skole skal være," siger Kurt Ernst og giver et skoleeksempel fra den politiske scene. For nylig reagerede socialdemokraten Christine Antorini med politikernes standardsvar som reaktion på en konkret sag med en elevs mobning af en lærer: Krav om mere lovgivning og politiske opstramninger for at imødekomme et stigende problem.
"Det er en typisk reaktion, som repræsentanter fra alle partier kunne komme med. Vi har et problem, og nu skal det så skrives ind i loven, at mobning er uacceptabel," siger Kurt Ernst og konkluderer, at mere lovgivning ikke er løsningen. For jo, det ér et alvorligt problem, når stadig flere og stadig yngre lærere går ned med stress og psykiske lidelser som følge af deres arbejde. Alene antallet af lærere, der tildeles invalidepension, er på fire år tredoblet til 1577 lærere i 2008. Heraf skyldes halvdelen stressrelaterede sygdomme, viser tal fra Lærernes Pension. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og det skal undersøges, om de alarmerende tal skyldes udviklingen i lærerfaget. Men paragraffer på et stykke papir løser ikke problemet.
"Jeg ved, at der er meget stor opmærksomhed omkring det psykiske arbejdsmiljø på skolerne. Også fordi det jo i sidste instans handler om at levere en undervisning af høj kvalitet. Det gør man ikke, hvis man ikke har det godt med sit arbejde. Og måske kunne vi alle blive lidt hurtigere til at opfange signalerne for stress og psykiske lidelser," siger Kurt Ernst og tilføjer, at den stigende lærermangel jo ikke gør udfordringen mindre.
"Men når vi nu synes, at der ikke skal laves flere regler - hvad er det så, DP kan og vil gøre ved problemerne? Nogen vil mene, at dette er et overfladisk, idyl- og idealiserende svar på nogle dybt alvorlige problemer. Vi vil til gengæld hævde, at det virker: På en privatskole, hvor man er tæt på hinanden og beslutningerne, er der - og skal der fortsat være - sådanne betingelser, at forældre, børn og ansatte sammen kan udvikle spændende skoler, hvor børnene lærer en masse, og hvor både voksne og børn synes, det er dejligt at være og dejligt at arbejde. Det kaldes også ejerskab og fællesskab," siger Kurt Ernst og kigger ud på forsamlingen, inden han insisterende tilføjer:
"Det kan vi! Og det er dét udgangspunkt, der bestemmer skolernes pædagogiske praksis. Vi tror ikke på, at dobbelt så mange ordensregler giver dobbelt så kompetente elever. Vi tror på kombinationen af viden og dannelse."
Også i forhold til folkeskolens afgangsprøver er der brug for mere frihed. For prøver er nyttige, når de tjener et formål og indgår i en fornuftig sammenhæng med skolens undervisning. Men heller ikke her gælder en direkte proportionalitet:
"Dobbelt så mange prøver er ikke dobbelt så godt. Og vi har nået den rimelige grænse for, hvor mange prøver grundskoleforløbet skal afsluttes med. Færre og bedre prøver, tak!" lyder det fra formanden - tilsat en forundring over, at dén melding skulle komme fra netop Danmarks Privatskoleforening. Foreningen ønsker desuden en anderledes sammensætning af prøvefagene. Skolerne skal have større frihed til at sammensætte time- og fagfordelingen, så den i højere grad matcher den enkelte skoles særlige formål. Derfor er det også positivt, at der nu fra Undervisningsministeriets side åbnes op for forsøg med nye prøver og prøveformer. Det er foreningens håb, at en række privatskoler vil komme med nye bud på fremtidens prøver.
Kurt Ernst hilser også et andet ministerielt initiativ velkommen. I det kommende år deltager Danmarks Privatskoleforening i et udvalgsarbejde, der skal opfattes som et gennemgribende serviceeftersyn af den samlede lovgivning og tilskudssystemet på de frie skolers område. Udvalgsarbejdet skal tage udgangspunkt i rapporten "Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet", som udkom i april.
"På det første indledende møde blev vi spurgt, om vi helhjertet vil indgå i et sådant udvalgsarbejde? Vi kunne naturligvis ikke svare andet end ja. Vi håber, at udvalgsarbejdet først og fremmest skal dreje sig om serviceeftersynet og regelsaneringen. Vi ønsker en fastholdelse af den operative forståelse, vi i dag har af begrebet selvejende institution. Og allervæsentligst ønsker vi, at frihedsgraderne og diversitetsmulighederne sikres eller udvides. Vi er først og fremmest holdningsskoler," siger Kurt Ernst og roser undervisningsminister Bertel Haarder for gang på gang at forsvare de frie skolers ret til forskellighed.
"Når vi alligevel var lidt nervøse ved mødet, skyldes det blandt andet denne PowerPoint," siger Kurt Ernst og vender sig mod lærredet, hvor et skema fra mødet i Undervisningsministeriet toner frem. Til venstre er ministeriets interesser listet op. I nederste boks står der "Fokus: Sikre overholdelse af lovgivningen". Til højre kan man læse, at skolernes hovedfokus er "Flere penge til skoledriften".
"Jeg vil sige, at intet kan være mere forkert. Vi har ikke først og fremmest rettet fokus på penge. Vi er først og fremmest opmærksomme på frihedsgraderne. Det er dét, der betyder noget i første instans. Og allermest. DP's nervøsitet forstærkes også ved en - efter vores opfattelse - noget ensidig fokusering på det såkaldte output af vores virksomhed," siger Kurt Ernst og vender sig igen for at læse en sætning fra en ministeriel skrivelse.
"Hvis man får "...en større grad af outputfiksering i alle leddene i den fremadrettede statslige styring, vil det have en række fordele..." Her vil jeg sige, at det lugter en lille smule af det, Rudi Schollaert fortalte os om i formiddag. (Belgisk forsker, der talte om benchmarking og den pædagogiske udvikling i EU. Red.) Hvis output skal styre vores virksomhed, så bliver der populært sagt ikke meget plads til input-overvejelserne. Og det er - for at sige det så blidt som muligt - temmelig ærgerligt, når man arbejder i en branche, der næste et hundrede procent handler om, hvordan vi putter mest muligt ind i hovederne på de kære børn," lyder det fra Kurt Ernst. Han tilføjer, at den måde at tænke på er en metode, som ganske effektivt forvandler kvalitet til løsrevne kvantiteter.
Dagens sidste PowerPoint er en genganger fra sidste år og handler om specialundervisning. Der er nemlig ikke sket noget som helst på området i det forgange år. Og det er Danmarks Privatskoleforenings formand på ingen måde tilfreds med.
"DP har - nogle vil måske mene lidt for bastant - hævdet, at specialundervisningen er tæt på et sammenbrud. Bevillingerne er for små, og forventningerne for store. Sådan er det i folkeskolen, og sådan er det hos os. Ifølge Politiken Research stiger udgifterne til handikappede og socialt sårbare børn med cirka én milliard kroner om ret. Det er stigningen," siger Kurt Ernst og understreger, at der ganske enkelt ikke er sammenhæng i tingene. Forældrene forventer naturligvis, at skolerne lever op til lovens bestemmelser om, at vurderingen af en elevs behov for specialundervisning ikke må påvirkes af økonomiske hensyn. Men når lovens bogstav ikke bakkes op med økonomiske midler, så bliver flere og flere skoleledere tvunget til - i strid med loven - at prioritere benhårdt imellem specialundervisningen og skolens øvrige drift.
"Lovgiverne har tydeligvis lovet danskerne en skole, ingen hverken kan eller vil betale, når det kommer til stykket," konkluderer Kurt Ernst og efterlyser endnu en gang ministeriel handling på området. I år dog med lidt større håb.
"For at gøre en lang snak kort: Der skal ske noget - og der vil ske noget nu. Vi har her i oktober fået stillet i udsigt, at der under Undervisningsministeriets ledelse vil blive iværksat et større udvalgsarbejde, hvor specialundervisningens mikro/makro-økonomiske, tilskudsmæssige og pædagogiske forhold vil blive set i sammenhæng med den økonomiske og pædagogiske udvikling på folkeskoleområdet. Det er præcist sådan, vi har ønsket det," siger Kurt Ernst og fortsætter:
"Hvis så vores skoleledere fik lidt friere hænder med hensyn til at organisere specialundervisningen, var vi da kommet et stykke. Men lad os nu få startet det udvalgsarbejde!"