Kommentar af Kurt Ernst, bragt i Berlingske Tidende den 13. november
De private skoler skal herved anerkende, at der nu er nye signaler fra blandt andet fra Jan Andreasen, som i gårsdagens Berlingske Tidende udtaler, at de sociale kasser også kan åbnes for de private skoler. På den baggrund har vi ingen problemer med at mødes med de københavnske skolepolitikere. Rummelighed er ikke noget, der er forbeholdt den offentlige skolevirksomhed. Rummelighed hænger ikke sammen med, om skolen er offentlig eller privat. Det er noget mentalt, og både voksne og børn på de frie skoler ”indoktrineres” til rummelighed. Så kære Københavns Kommune: Find en plads i kalenderen og lad os tale sammen om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til løsningen af de store udfordringer, som børn og forældre – uanset skoleform – mødes med i vores dejlige Hovedstad.
I samme opslag har Lars Olsen så en kommentar, hvor han endnu en gang fejlagtigt hævder, at de frie skoler får op mod 85 procent af udgifterne betalt af det offentlige. Sandheden er den, at de fleste skoler næppe får meget mere end 70 procent dækket. Det bemærkes dog, at også Lars Olsen nu anerkender, at man ikke kan anvise børn til private skoler med et særligt værdigrundlag, uden at forældrene er indforståede hermed. Lars Olsens parallelisering til forholdene omkring de almene boliger er derimod helt misforstået. De frie skoler lever allerede i dag i et tilsvarende omfang op til det sociale ansvar. Og afgørende er det, at man ikke kan sammenligne almene boliger med private skoler. Men måske bebor Lars Olsen en holdningsbolig? Det undrer mig for øvrigt, at Lars Olsen ikke nævner det forhold, at boligpolitikken har en noget større betydning for løsningen af integrationsproblemerne end skolepolitikken. Det var vi da enige om, sidst vi skrev sammen!