Privatskolerne har færre problemer med fugt, svamp og nedslidning, og både møbler og legeredskaber er i bedre stand end på landets folkeskoler. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny analyse fra CEPOS. I alt har 86 af Danmarks Privatskoleforenings 125 medlemsskoler deltaget i en CEPOS' spørgeskemaundersøgelse, som den liberale tænketank efterfølgende har sammenholdt med en tilsvarende undersøgelse, som Skole og Samfund sidste år lavede på landets folkeskoler. Og konklusionen er klar: Privatskolerne er generelt bedre vedligeholdt end folkeskolerne. Også selv om privatskolernes samlede budgetter i gennemsnit er 10-12 procent mindre pr. elev.
Hvad er så forklaringen? I analysen opstiller CEPOS den hypotese, at ledelsen på en privatskole generelt har et større incitament til at vedligeholde bygninger og inventar end deres kommunalt ansatte kollegaer.
For det første er privatskolerne meget mere direkte afhængige af en god standard. En nedslidt privatskole vil helt naturligt opleve en nedgang i søgningen til skolen og er måske i sidste ende nødt til at dreje nøglen om, hvis det samlede produkt ikke er konkurrencedygtigt. Den mekanisme gør sig i langt mindre grad gældende på de kommunale skoler.
For det andet vil et stort hul i en folkeskoles budget kunne bruges positivt i skolens forhandling med de kommunale instanser og politikere i et forsøg på at skaffe ekstra midler til skolen. I sidste ende står de kommunale politikere nemlig med valget imellem at renovere en nedslidt skole eller bygge nyt. Modsat er der ingen kære mor, der udspænder et sikkerhedsnet under en privatskoles vaklende bygningsmasse. Der er simpelthen ingen andre til at tage det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar end skolen selv. Og igen - kan ledelsen og bestyrelsen ikke løfte opgaven, må skolen lukke.
Som en løsning på kommuneskolernes problemer med vedligeholdelse fremsætter CEPOS to forslag:
Enten at samle administrationen af folkeskolernes bygninger og tilhørende budgetter i et statsligt styret organ i stil med det ejendomsselskab under Slots- og Ejendomsstyrelsen, som i dag varetager al vedligeholdelse af statens bygninger. Eller at lade private firmaer overtage driften af bygningerne, som skolerne så efterfølgende kan leje sig ind i.
Danmarks Privatskoleforening ønsker dog ikke at blande sig i, hvordan folkeskolen skal løse opgaven med at vedligeholde bygningsmassen.
"Umiddelbart synes vi ikke, at privatseringsmodellen er en farbar vej for folkeskolen. Vi anerkender, at folkeskolen er en offentlig opgave, " siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst og fortsætter:
"Det, der lykkes så godt på de frie skoler er, at indflydelse og ansvar følges ad. Vores skoleledere og bestyrelser har i høj grad friheden til at prioritere, hvordan og hvornår pengene skal bruges. De står også selv til ansvar for deres prioriteringer. Det fordrer - og fostrer - godt lederskab," siger Kurt Ernst. Han fremhæver det faktum, at privatskolerne i gennemsnit driver skole for færre midler end de kommunale skoler. Måske skyldes det blandt andet, at skolerne er bedre til at vedligeholde løbende og derved undgår de store regninger til gennemgribende renovationer, som mange folkeskoler står over for.
"Det viser, at modellen med et statstilskud kombineret med forældrebetaling virker. En privat skole i Danmark får gennemsnitligt 70 procent af udgifterne dækket via statstilskud - og så bliver der i øvrigt slet ikke givet tilskud til for eksempel anlæg af nye bygninger. Resten af pengene skal skolerne selv finde, primært igennem forældrebetaling. Jeg tror, at det er med til at skabe det engagement og medejerskab hos ansatte, børn og forældre, som i sidste ende gør, at de private skoler kan skabe et bedre produkt for færre midler," siger Kurt Ernst.
CEPOS har gennemført undersøgelsen i et samarbejde med Danmarks Privatskoleforening. DP har formidlet kontakt til medlemsskolerne og i øvrigt respekteret, at undersøgelsen er blevet gennemført i fuld forskningsfrihed. Foreningen har ikke økonomisk støttet undersøgelsen.
- CEPOS: "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger" (13.01.10)
- dr.dk: "Kommuner misligholder folkeskoler" (12.01.10)
- Indslag i TV-avisen (12.01.10)
Tabel 1: Skøn for forskelle i udgifter pr. elev i folkeskolen og de frie grundskoler
(Kilde: CEPOS)
Udgifter pr. elev i de frie grundskoler (2009-PL)* | 2007 | 2008 | 2009 |
Undervisningstilskud** | 43.162 | 42.950 | 43.240 |
Bygningstilskud** | 1.974 | 1.962 | 1.948 |
Egenbetaling** | 11.574 | 11.868 | 11.997 |
Samlet udgift pr. elev i de frie grundskoler | 56.710 | 56.780 | 57.182 |
Udgifter pr. elev i kommunale folkeskoler (2009-PL)**** | 63.474 | 64.760 | 63.374 |
Merudgift i kommunale folkeskoler | 12% | 14% | 11% |
(Kilde: CEPOS)
Procentdel af skolerne, der har problemer med: | |||||
| Indeklima | Fugt | Støj | Træk/kulde | Svamp |
Privatskole | 43,48 % | 8,70% | 43,48% | 23,91% | 15,22% |
Folkeskole | 51,20% | 24,80% | 43,20% | 36,00% | 19,20% |
Tabel 3: Skoleledelsernes indikationer af vedligeholdelsestilstanden for møbler og legeredskaber (Kilde: CEPOS)
Er vedligeholdelsen af møbler og legeredskaber generelt god? | ||
| Møbler | Legeredskaber |
Privatskole | 63,04 % | 70,45% |
Folkeskole | 20,00% | 28,00% |