DP har modtaget nedenstående skrivelse fra Styrelsen for International Uddannelse:
Siden 1996 har det været et krav, at grundskolens undervisning skal indeholde et internationalt perspektiv, der ruster eleverne til livet i vores globaliserede verden. Hvordan internationaliseringen gribes an på skoleniveau og i undervisningen, er der dog ingen, der ved.
Derfor inviterer Styrelsen for International Uddannelse (tidligere CIRIUS) nu alle skoleledere til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om grundskolens internationale aktiviteter.
Vi undersøger, hvordan I arbejder med internationalisering, hvilke aktiviteter I er involveret i, hvilke barrierer I oplever, og hvilke muligheder I ser. Ligesom vi ser på, hvordan I griber internationaliseringen an i undervisningen. Formålet er at give undervisere, lovgivere og andre aktører en bedre forståelse af områder med behov for yderligere indsats og støtte.
Vi har brug for din skoles hjælp!
Hjælp os med at blive klogere på hvad I gør, og hvordan I gør det. Benyt lejligheden til at fortælle os hvad I mener om skolens internationalisering og den internationale dimension i undervisningen.
Tag godt imod vores spørgeskema, der er sendt til jer.
Yderligere oplysninger om ”Internationale aktiviteter i grundskolen” fås hos:
Dan Pedersen
Styrelsen for International Uddannelse
Tlf. 33 95 70 55 / Mail: dped@iu.dk